Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 433
den kvalte Luft i Lungerne foer ud
i Hyl endda. Ja, Præster, Judas saae jeg
at slide blind i egen Indvold; thi
ham Ravnene forfulgte i hans Nedraslen,
med Klageskrig, som var han dem frastjaalen
og, flux han naaede Bund, saa var de der,
og hakked ud (de valgte sig det Bedste,
som de, der naaede Byttet først) hans Øjne
og bar dem endnu levende, ei brustne,
til Klippens Top. Der de nedsvælged dem,
som var de Dugdraaber, og nedfoer efter mere
men kom til Kamp; thi Dybets Orme,
med ægget Harm og hungrige, somom
de havde ventet ham, alt boede vrimlende
i Bugen, sprettet op af Klipperne.
I Dødens Øjeblik jeg Judas saae
at hale ud en Slange af sit Hjerte.
Præster. (afsides)
De tredve Sekler gav han da tilbage?
Nu faae vi Raad til Tingen at udsone,
og det for Intet.
M a n d e n.
Jeg stod som lammet. Dog tilsidst jeg lod
min Trælleflok ham slæbe udifra
de seige Slanger hid. Jeg vil ham jorde.
Præster.
O I, Herr Josef af Arimathia,
spar den Omkostning kun til eders Ven,
til Jesus!
M a n d e n.
I da ville jorde Judas?
Præster.
Hvad rage disse Rædsler os?
Af Agtelse for eders Stand, Herr Josef,
Digterverkcr VI. 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
