Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 473
blander sin spraglede Ild,
sit brændende Farvespil
i Aandens rene Klarsyn og gjør
den til Fantasier som før.
Men hisset vil Aanden selv dømme
Sandhed og Drømme,
skille alt Falskt fra sit Haab,
klarne den dunkle Fromhedens Trang,
som i de Troendes Raab
sig saa fantastisk udsang —
denne, som troer,
Forsoningens søde Mysterium boer
i Jesu Bloddryps smaa Rosenskaaler,
hvis Purpur Golgathas Kors omstraaler,
liig Tjørnen begravt i sin blomstrende Flor,
Hist vil han finde
Forsoningen lukket
i Aanden inde
i Angersukket,
Jesu Histories hele Ve
fuldbyrdet i sit Inderste see.
Hver Kamp for Dyden i Menneskehjerte
er Jesu Moder i Fødselssmerte;
hver Dydens Tanke, i Hu fremskjød,
en Frelser er i Pjalter fød;
hver Dyd betvumgen
en Frelser haanet og gjennemstungen;
et seirende Offeralter hver Last;
men Angeren, se, en Forsoner selv,
til Menneskets Sjel
med blinkende Taarer naglet fast!
I Angerens Graad Brøden henrinder
som Jesu Ve med hans Blod hensvinder.
Men Menneskets Sjel i sin Styrke flammer,
sin Villie, sin Aandevinge den strammer,
og Angeren hensynker bag
dens Idræt, bag Aandevingernes Slag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
