Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 475
Det sidste er sidste Jesu Forfægter.
Da mættet, forsonet vil Alteret tie.
I Præsters Chor
det flammer da ene igjen,
som Vredens Tunge blandt Dynger af Been,
vidtover en øde, men helligere Jord.
(Mulm udbreder sig)
Jesus.
Min Gud! min Gud! Du skulde mig forlade?
P r æ s t e r.
Vanvittige Hob
som Lit til en Synder har sat!
Hørte I ikke hans Raab,
at Gud ham havde forladt?
Disciplene.
Saae I ei Alle, han hylled sit Ord
i et døende Smiil?
Den sidste Tvivl
om Frelsens Seir i hans Suk bortfoer.
See I ei denne stigende Nat?
Naturen selv hylles i Sørgeflor.
Præster,
Seir? —
Ha, Spaadom, sandsagde du?
Vi Navn maa da skifte, ei Magt, ei Hu!
Ha, sære Vanivid! hvad Sejer, naar
i Kjæmperens Hjerte Staalet staaer?
*0 dumme Trælle, Seir, naar end,
som Oldets Piller, de Jordens Bedste,
Aljordens Vise og Drotter og Præster
staae übetvungne igjen?
Stig ned af Korset! Da Jordens Præster
og Jordens Herskere troe dig, Mester!
#
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
