Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496 Digterverker.
som om Du var ilive —
oh nei, af traurig Dødninghaand,
men med et Brude-Hu.
. . Ja er ei dette Liv et langt
Formælings-Gjæstebud,
hvor man maa holde ud
og sidde — og saa trangt! —
til Faklerne, de Livets Dage,
sig brænde ned i Gravens Stage.
Der Bordskik holdes, som man kalder
man faaer hvad paa Tallerknen falder
ei hvad man lyster selv;
ja, selv om jeg er Brud,
jeg maa dog sidde stiv og stram,
ei engang skotte hen til Ham,
man faaer, naar Alt er endt. Da fri
hun jubler: «endelig forbi!
Nu splitter jeg mit Jomfruslør;
nu lukke vi vor Kammerdør,
vor Grav med fasten Hvælv.»
Petrus.
Afvejen, Rachel! Gale Kvinde!
Dig maa ei Nogen see derinde.
Og der alt kommer Toget.
Rachel.
0!
Jeg veed nok Verdens Tunge,
har villet foresjunge
dens Daarers aabne Tro,
at Rachels Hjerneskal
er bleven Babels Forvirrings-Hal.
Og sandt! den Aandens Baldachin
er bleven til en Slags Ruin.
Men, da den styrted, styrted den
i Rachels Hjerte ned,
og gav det den Ærværdighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
