Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550 Digterverker.
Digteren.
Længe forblev Jordkloden liig
en Kugle af irrende Erts.
Skovene strakte da sig
en Verdensdeel over paatvers,
Moradsernes fænnikvajende Rør,
Millioner ai Siv- og Bambus-Helte
seirende stode som før
tvertsover Afrikas bredeste Belte.
Skumle Stæder, som Flekker af Rust,
vege ei for Aarhundreders Pust,
Borge og Fæster
vare at see til som irrædte Rester.
Men se nu den skinner som Broncemetal,
som Lyskronens Kugle i Tempelets Hal!
Saa nu, — da Jorden for Himle fjerne
skinner med højere Glands som Stjerne —
nu kunde Jesus med Ære
den frem for Faderen bære.
Thi Jordklodens Glanids
skylder det Lys — det ene er hans —
den Kjærlighedsvarme,
der strømmer ifra hans favnende Arme.
Hver Verdensdeel er i de grønnende Zoner
afdelte Haver, beboed’ af Nationer.
Husene synes som om paa et Net
Perler i talløse Mængde var spredt.
Skinnende Byer krone hver Bugt,
krandse hver Indsø og Flodernes Flugt.
Med lysende Vifter Amerikas Skove
er gjennemskaarne til Sydhavets Vove.
Som Ørnen ei lurer den Vilde længer
fra Klippen, der udover Stien hænger.
Histnede hvor Fossen bruser
hans venlige Hytte dig gjerne huser.
Sivet ei længer sit Guldhaar ryster
i Afrika over moradsige Kyster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
