Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 551
Plogen, som Præsten med sig har baaret,
Luft har i Jordsmonnet skaaret;
Sivet med løbende Flammer er sveden;
tilveirs gik al Pest med Røgcn og Heden.
Der dynges nu Neg
hvor nys Krokodilerne lagde sin Leg.
Deilige, fjedervajende Lunde
suse nu over de farlige Grunde.
Europæer og Neger
sammen den liflige Duft vederkvæger.
Den hvide Britte, den1 sorte Jalof
henrykte tale om selvsamme Stof,
at Alt er Christendomslyset forskyldt,
som nu Alverden tilsidst har opfyldt.
Det Krigen har endt,
Sjele og Hjerterne tændt,
til Fredens Tjeneste Kræfterne vendt,
gjort Jorden saa skjøn
og sat paa hver Plet en Guddommens Søn
— Men tys! lad høre! Mon gives en Krog,
hvorhen ei Lyset sin Straale end jog?
Paa Japans yderste Klipper
først Lyden af Klokkerne slipper.
Men vist derude, i Havet slængte,
i ukj endte Sjøer,
gives der Øer,
hvorhen ei Straalerne end ere trængte?
Skjøndt, tys! jeg hører Klokkernes Kimen
alt Nyholland over ifra Van-Diemen. . . (Slumrer ind)
A k a d i e 1.
Seklet er gaaet som en Strøm af Ord.
Hvad seer du paa den velsignede Jord?
Digteren.
Den stærkeste Straale, hidtil udsprungen
af Christlærens Hjerte, var Præstetungen
Nu se, somom Solen udskjød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
