Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 553
at hvert et Geni, i Massen opdaget,
af Staten skal blive til Barn antaget,
opfostret, opdraget —
se deri den anden mægtige Vinge
til Jordkloden fremad saavidt at bringe,
den anden Straale fra Christendommen,
hiint Stjerneskud liig, ifra Solen kommen!
Som Sædkastning ødsel,
udsaaes Geniet ved Børnenes Fødsel,
som Lyskorn iflæng
over Hyrdindens og Dronningens Seng.
Imellem Massen de fleste da faldt
forsvindende som i en gabende Spalt.
I Armodens smudsige Muld
Ingen opdaged Geniets Guld.
Millioner Talenter forginge
ret som paa Havsbund henslængte Ringe.
Talløse Lysets Kraefter
forsvunde — de spurgtes ei efter.
Det var et Tilfælde af Luften taget,
om en af de Spildte dog blev opdaget;
Pungen og Pergamentet
styrte da Jorden, men ikke Talentet.
Men Christendommen har Staterne vakt.
Nu vaage de alle af anspænidt Magt,
at ikke En, til Bedre bestemt,
i Massens Vrimmel bliver forglemt,
ei En til Fakkel for Folket skabt
henligger i Massens Dunkle fortabt.
Heller end saadan en Dreng
Staten vil miste baade Skog og Eng.
Thi ind den i egen Blomstring henter
de Plejebørns Kjærligheds Tak med Renter
de Skilling, den taber,
gjengjældes med Kunster og Videnskaber.
De smaa Elever,
som Christendommen til Væm og Las
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
