Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554 Digterverker.
velsignende hæver
til Statens Knæ,
de fødte Genier er Lysets sande
gudviede Præster,
med himmelsk Salving paa Bryst og Pande
for Jesus arbeidende, deres Mester.
Ei frygtede mere, men kaldte frem,
liig Kilder man borer efter i Jorden,
Menneskelivet er bragt ved dem
Naturen nær og i aiandigst Orden.
Atter leve paa egne Marker
hundredaarige Patriarker.
Visen om Jammerdalen er endt,
Præket om Sorgens Dyb ei bekj endt.
Alle elske den skjønne Klode.
Himlens Engle den gjerne bebo’de.
Dens Kjerne sig viser
fra Himlen omspændt
med et blomstrende Net af smaa Paradiser.
Men Mennesket selv er det herligste Syn.
Hvad Høihed, der hvælver sig over hans Bryn!
Hans Republiks Grundlov synes der skreven
og til paa hans talende Læbe bleven.
Skjøndt Blod og Kjød,
synes han som iblandt Aander fød,
paa Jorden nedstegen,
forgangne Slægtfølger overlegen.
Han synes en nyskabt Skaberens Tanke.
Som Gryets Straaler,
som Skovens Træer, der Krat ei taaler,
Slægterne ere skjønne og ranke.
Der er en Sommer
paa alle Kinder af Sundhedsblommer,
i alle Blik
en Glædes skrevne, men tause, Musik,
om alle Munde
en Godhed stegen fra Hjertets Grunde.
Kjærligheden ei meer sig plager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
