Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558 Digterverker.
\
og blaest af Gudsbilledet Støvet bort,
saa Englenes Sind og Menneskets Hu
Eet ere nu.
Thi, Jesus Messias, i Skarernes Hjerter
i levende Daad opstanden du est.
Hver Slægt er en ny Opstandelsesfest ;
de Nyfødte ere dens nytændte Kjerter.
Paa Jord, som i Himlen, evindelig Fryd!
Vor Mo’r, den venlige Jord,
vi hædre ved Dyrkning fra Syd og til Nord
Vor Fader i Himlen, naadig og huld,
fremdyrke vi Engle af Hjertets Muld.
Han tåger engang de Blommer med Lyst
hisset til Bryst.
Thi Jesu, Hans Elskedes, Hjerte de bære
som Duggen i Kalk, og signede Jord
forener sin Røst med Himlenes Chor
til Faderens Priis og hans Eenbaarnes Ære.
A k a d i e 1.
Paradisisk er Jorden,
herligt er Mennesket vorden.
Abiriels glødende Ild,
Ohebiels milde, gydet dertil,
i Menneskestammen
vel flyde sammen;
dog boer hos Kvinden,
i Hjertegrunden,
i Smilet om Munden,
i Rosenlunden
som groer paa Kinden,
i Øjets milde
Karfunkelkilde
Ohebiels Aand, som den himmelske reen,
imedens Abiriels Flammer tindre
stærkere frem ifra Mandens Indre,
som Lyskjernen i Diamantens Steen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
