Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 559
Menneskets mægtige Aand
nu føler ei mere
sit Kjød og sit Blod
som Lænke om Haand
og Bolt ved Fod;
som Fuglenes Fjere,
som Rosenblad-Dragt
kun føler det Legemets Magt.
Sandhedens Dag,
Pligternes Røster,
Frihedens sejrende Vingeslag
over forræderske Lyster
fylde dets Pande, det Tempeltag,
mens stille og mild
i Hjertet brænder
Brødrekjærligheds himmelske Ild,
straalende ud i de fremrakte Hænder.
For Gud i Støvet falde
de Jordens Aander Alle;
for Ham, den Evighøje,
de sine Pander bøje.
Men naar de op dem høine
ifra den Andagtstund,
i klare Aandeøine
paa Pande og om Mund,
staaer prægt med Straaler ud:
Hver sin Thronehimmel i egen Pande har;
Hver i eget Hjerte har Altar og Offerkar;
Drot er Hver for Jorden, Præst er Hver for Gud!
(Forsvinder)
Digteren. (springende op)
Hvad Toner? Fra Jorden? fra Himlen?
Jeg hørte jo Choret? Jeg saae jo Stimlen?
Ah! Klokkerne endnu i Bygden klinge.
Did maa jeg haste,
paaknæ for den Højestes Altar mig kaste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
