Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ffeldstuen. 577
Kari.
Solaas, Bøling og alt blir vanrygtet, og os faaer Gud hjælpe
igjennem Verden.
Thor.
Ja, ja! Gud hjælpe og trøste mig!
Kari.
Det er nu for seent. Nu faaer du være Mand, Thor.
Thor.
Den Repp! Den Repp! 0, nu seer jeg det! 0! 0! Kari!
Nu Seer jeg hele Pudset! (Han viser sig utrøstelig, og river sig i Haaret).
Kari.
Du kunde have gaæt hjemom, da de Forrædere havde faaet
listet Bogen i dig, istedetfor at gaae til den fordømte Dokte
rering paa Lundastad.
Thor.
Ak! Ja, ja! Men gid disse mine graae Håar falde paa dem
som Onne! Gid! Gid! Gid! Ja, jeg skulde forbande dem,
dersom jeg ikke vidste, det vilde bare more dem.
Kari.
At Angeren vilde komme, det vidste jeg nok. Men saa
braat . . .? Du har dog vel ikke faaet Penge, for at tvinge
Helge med?
Thor (nølende).
Kari, det er som Halsen min brænder nu, jeg skal sige det;
men jeg fik 100 Daler atpaa, for det Løfte, at tåge ham om
bord med.
Kari.
Fy! At sælge sin Søn?
Thor.
Det er det, som nager mig. Da Jepstrup hviskede til mig
de sidste Ord: «Husk paa, han er betalt», da fik jeg Øinene op.
Digterverker VI. yj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
