Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Digterverker.578
Og da jeg saa kom ud i Svalen, da sad Helge der, bleg som
et Liig, og Præsten sad hos ham, og trykkede ham i Haanden,
som om han alt berettede ham.
Kari.
Stakkars Gut! Han er hjertesyg, jeg veed det nok! Men
Kjærlighed var ikke længer hvad den altid har været, dersom
han ikke med Tiden fik sin Sigrid, naar han bare fik være i
Landet — ja, om saa Repp satte hende ind i et Taarn, som
gamle Dages Princesser. Han har hendes Løfte om aldrig at
ægte nogen Anden, — og Jepstrup afskyer hun, som alle Men
nesker gjør — den Bondeplage! Det er slige, som drive Folket
af Landet. Gud forlade dem!
Thor.
Raad mig, Kari! Let mig denne Steen af Hjertet med Gutten!
For min Hjælps Skyld behøver jeg ham ikke derovre; men
Løftet, Løftet! Og vi dråk og haandtoges derpaa.
Kari.
Det kan jeg troe; det er ligesom naar man handler Creaturer.
Men Raad? — Ja, raade nu, jeg er saa fortumlet og sorggiven?
(Eftertænkende) Det holder haardt nu, Thor. Bedre om jeg havde
faaet raade før.
Thor.
Ja, ja! Det var et sandt Ord! Men hjælp nu, Kari; for
min Samvittighed kan ikke bære det.
Kari.
Hvorledes lovte du?
Thor.
Jeg lovte, at skaffe Helge ombord i Skibet.
Kari.
Ikke til Amerika?
Thor.
Nei, naar han først var ombord, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
