Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fjeldstuen. 589
Repp (kold).
Skudt en bortløben Hund. Men I, Præst, I og mine Egne
ere mig altid i Veien. Pas Jer!
Capellanen.
Du truer, Fredløse?
Repp.
Paa Fjeldet er den Fredløse Konge.
Saa I veed alt, at vi ere under Justitsens Tiltale for de usle
Gaardhandeler, — og at Bygden nu er efter os?
Capellanen.
Repp, Repp! Hvad Jer angaaer, ikke blot for Gaardhande
lerne, men for mere fra gamle Dage. Jo jeg maatte nok vide
det først, siden det var mig, som underrettede Jer om Faren.
Repp.
Det var Jer, Præst?
Capellanen.
Min Onkel Amtmanden skrev mig til om Ordren til at sætte
Jer fast med samt jert Compagnie; og saaledes kunde jeg, for
Sigrids Skyld, give Jer et Nys, førend Lensmanden kom iveien.
Repp (kastende Riflen).
Præst, I har lagt gloende Kul paa mit Hoved. Jeg vil ikke
være den Hund, som bider den Haand, der giver den at æde.
Tilgiv mig I først, og beed saa mit Barn at gjøre det.
Capellanen.
Jeg — jeg tilgiver Eder, Repp, med at ønske eders vilde
Hjerte Fred.
Sigrid.
Og jeg? 0 Fader! Af Hjertet!
Capellanen.
Men Helge, Repp?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
