Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
590 Digterverker.
Helge.
Aa, gamle Repp har kun gjort et Hul over Døren til en ny
Birkeqvist. Men den maa han selv skjære.
Repp.
(Skjærer en Birkeqvist og rækker Helge).
Der, min Søn!
Helge
(efter at have sat Qvisten i Hullet).
Lad det da nu være glemt, og giv mig din Haand, Svigerfader.
Repp.
Giver ham Haanden, og tørrer en Taare af sit Øie. Han peger paa Jepstrup, som hele Tiden
viser Angst).
At den Usling der, som har flæbet hele Veien, skal see Repp
Lundastad græde!
Capellanen.
Aa, skam Jer ikke, Gamle, over at eders Hjertes lisskorpe
tøer. Nu eller aldrig er I beredt til at velsigne eders Datter
og hendes Brudgom. I og Jepstrup kunne være Bryllupsvidner
i denne Stund, ifølge dette Kongens Brev. (Tåger et Dokument frem).
Vi ventede paa et Par Vestmænd som Vidner; men de have
nok slaaet Selskab med eders Forfølgere.
Jepstrup (ydmyg).
Til Tjeneste, Hr. Pastor. — Men (lyttende) syntes de ikke?
Capellanen.
Jo — jeg hørte Skud; men det røbede, at Forfølgerne vist
ere en halv Miil borte . . .
Repp
(som har staaet og bidt paa sine Fingre).
Kom! Kom! I Guds Navn afsted! Pas paa her udenfor du
Svennoug!
(Først Capellanen, saa Brudeparret og saa Repp og Jepstrup vandre ind i Huset).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
