Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker.4
Haand, som de, der allerede havde opgivet alt Haab om Redning,
havde at takke for deres Frelse. Høi, rank og smekker af Skab
ning; den hvide Svanehals og Liliebarmen ståk herligt af imod
det gule lange Håar, der tæt ombølgede den skjønt hvælvede
Nakke; hendes Aasyn havde noget saa Indtagende, Følende,
noget saa Udtryksfuldt, at hun i Væsen lignede en Guddom.
Hendes Fødsel havde kostet hendes Moder Livet, og ene under
en Ammes Opsyn blev hun opdraget; dog ei var hendes Faders
lumske og hevngjerrige Sind gaaet over paa hende; men som
en spæd Lilie i en eensom Dal, var hun opvoxen. Længe havde
hun med Beundring hørt Tale om den ædle Fingal, og fattet en
Tilbøielighed for ham, der lidt efter lidt opblussede til en Deel
tagelse og Inderlighed i Alt, hvad der angik ham, som man
pleier at kalde Kjærlighed. Høiligt bedrøvedes hun derfor over
sin Faders Feider med den ædle Fingal, som hun gjerne øn
skede fjern fra enhver Fare og Ulykke. Ogsaa Fingal havde
vant sig til at betragte hende som Maalet for sine Bestræbelser,
men hans Feider med Starno adskilte Begge for bestandig, og
den falske og mørke Starno forhindrede enhver Adgang til
Agandecca. — Dog, en Tildragelse syntes at ville forene det
ædle — hinanden übevidst — gjensidig elskende Par, og at
komme dets Ønsker i Forveien.
Det var i hine Tider, da Sørøveriet var i sit høieste Flor,
da Enhver, der vilde erhverve sig Ære og Lykke, drog ut paa
Søtog. Især var det de gamle Kongers kjæreste og sædvanlig
ste Forretning, at sværme om paa Søen, undertvinge og maale
sig med Sørøvere, dog uden at skade Kjøbmænd eller fredelige
Reisende, og saaledes hævde deres Herredømme tilsøes.
Med en Flaade af 10 Skibe sværmede Fingal om i Vester
havet. Paa sin Hjemreise traf han sin Fiende Starno, der med
20 Skibe var ude paa Søtog. — Glad over nu endelig at kunne
faae Leilighed til Hevn i Hænderne, betænkte denne ei den
Vanære og Skændsel, der vilde træffe den, der med Overmagt
angreb en Anden. Han træde, at være seiervis, og gav Befa
ling til Angreb. Desuagtet blev Fingal ved freidigt Mod, da
han vidste, at ei Mængden, men Tapperheden gjør Udslaget, ei
søgte han at undflye, men snarere ved Angreb fra sin Side, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
