- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Artikler og småstykker, polemiske og andre 1 : 1821-1833 /
3

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pöllnitz flammede høit op imod Himmelen, og oplyste det dunkle
Slot. Vanvittig sværmede han om, skyede Dagen, og troede bestandig
at see, hvorledes Djævelen strakte sine Kløer ud efter
ham, og mindede ham om Contracten, der var sluttet imellem dem.
En Morgen fandt man hans Liig knuust i Dalen. I fuldkommen
Afsindighed havde han om Aftenen styrtet sig ned af Klippen i
Djævelens Arme, der med Glæde modtog ham i sine skrækkelige
Boliger. Endnu sees den Steen, paa hvilken hans Legeme
knustes, der overalt er besprængt med Blodpletter, og, som
Minde om denne sørgelige Begivenhed, endnu kaldes Blodstenen.

                                         w—g.


AGANDECCA
(en fortælling)

Morgenbladet 5 sept. 1821.

I Oldtiden regjerede i York i England en Konge ved Navn
Starno. Alfaderen havde rynket hans Pande, men ei kunnet
omstemme hans med Tapperhed og Grumhed forbundne trædske
og rænkefulde, lumske og falske Charakter. Hvor han ikke
kunde udrette Noget ved Magt, tog han sin Tilflugt til List; og
brugte Han end Magt, havde han altid en List færdig i Baggrunden,
der og, for det Meste, spillede Hovedrollen.

Længe havde han levet i Fiendskab med Fingal, Konge i
Morven i Scotland; et uforsonligt Had bar han til ham, og havde
tilsvoret ham Undergang. Denne var een af hine ædle, rene
Sjele, hvem den mindste Afvigelse fra Redelighedens Vei syntes
en Skjændsel. Hans ranke, høie Væxt forkyndte en ædel, en
ophøiet, hans lyse, aabne Blik en reen Sjæl; hans brune Haar
flagrede i lange Lokker paa hans stærke Skuldre; og den
Venlighed og Godhet, den Blidhed og Fortrolighed, der straalede
frem af hans Aasyn, satte disse Fortrin endnu i et klarere Lys.
Balders mandlige Skjønhed og Godhed, Tyrs Viisdom, Vidars
Styrke og Smidighed vare i hans Person forenede; og, kort sagt,
alle ydre og indre Legemets som Sjelens Fuldkommenheder
fandtes hos ham.

Starno havde en Datter, ved Navn Agandecca. Skjøn som
Freya, da hun græd gyldne Taarer over Odur, var hun alle
Ulykkeliges Trøsterinde i Nøden, Trængendes og Nødlidendes
Understøtterske, og ofte var det hendes virksomt hjælpende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:28:05 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/3-1/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free