Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 85
Ro, som endogsaa bringer Hans Hvbhd. til den Grad at opofre
sig selv for Tjenesten, at han endog iler coureer-, men dog
generalmæssigt, tre Gange i een Sommer igjennem Landet.
EFTER DET I NO. 15 INDRYKKEDE IRREPARABILE
TEMPUS" BETITLEDE STYKKES FORFATTERS
ØNSKE, FRA SIEUL SIFADDA
S.
Nyeste Skilderie 3. nov. 1828.
Eftersom jeg har erfaret, har De Deres Mening, om det om
handlede dramatiske Stykkes Tendenz, ikke tilfælles med nogen
Anden end med enhver forstandig Læser, med Forfatteren
Selv, og med Enhver, som ikke skelende seer (hans Sam
vittighed dømme, med hvor stor Ret) i ethvert Narreideal eller
Skurke-do. sig Selv, og som ei, med en vanvittig Angst, maaler og
maaler Længde og Bredde og hvert Smil og Træk og Farve hos
den opdigtede Character med Beskaffenheden af sin egen, som
Bevidstheden jager iveiret i hans Indre som et synligt Gespenst,
der spøgelseagtig leer ad den Menneskeværdighed, han, hen
visnet og forlagt siden Børneaarene, med Bebreidelse bliver vaer
i sit Indres Baggrund, uliig ikke en sammenkrympet Krøbling,
der sidder som Indlægd i Krogen paa sin egen Odelsgaard, og
hvergang Ilden blusser paa Arnen, træder tydelig frem med
Rædsel for Den, der gjorde ham vanfør og vristede ham Hos
bondens Nøgler af Haanden. Gid der ingen Ild var, ønsker
Denne vist; thi i Mørke bliver Ingen rød!
Det er da egentlig to Skygger en Saadan sammenligner;
Characteren i Stykket med sin egen eller det Billede af sin egen,
der pidskedes op af det første — et sympathetisk — Blik paa
den Digtede, op fra hans Samvittighed, hvor al Selvbetragtning
før laae som en Flok snorkende Trælle i Solvæggen. Han bliver
bange — thi han har en forunderlig, men falsk, Klarsynet
hed i at gjenkjende sig Selv i en saadan digtet Character, og
han opfatter dennes Sandhed hurtigen, hurtigen, som en Pest
syg Røgen af sin afdøde Kammerads opbrændte Pjalter, og
med samme Rædsel som en Saadan seer Morgenvinden reise
en Skikkelse af det om Aftenen forud opbrændte Efterladen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
