Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker86
skabs Aske iveiret, hvilken giver ham et klart Begreb om Syg
dommens Farlighed, og synes ham en Dødsengel, der kalder
ham Selv bort. Han bliver bange som Helten i fabelagtige Hi
storier om sig Selv seende Dobbeltgjængere: Han kryber ind
under sin Egenkjærligheds vide, nedhængende Kaabe, som al
tid er glinsende og reen, skjøndt den slæber over de smudsigste
Steder, da den rastløse Terne, Forfængelighed, aldrig bliver
træt af at tvette den i Lethe eller selv at afslikke dens Smuds.
Og har Han givet sig under denne villige Skyts, saa reiser hans
Egenkjærlighed sig (denne Samvittighedens despotiserende
Ægtehustrue — o Misalliance! og dog har den Høieste selv viet
dem — der endnu, som i gamle Dage, bærer vide Skjørter, og
skjuler Meget for sin Argusmage), den reiser sig, og nu er Ana
themet lyst over Den, der saa uskyldigt kom til at lære Tha
les’s: Kjend dig selv."
De vil indrømme mig, at saadanne ere, naar de faae Mo
raler eller Satirer ihænde, som en Tyv, der staaer iblandt Stim
len, just som Consorten bliver hængt. De kjende hinanden
igjen: et besynderligt, vemodigt-ondskabsfuldt Grin spiller paa
Galgefrugten, medens den Anden, frelst og fri nedunder, krym
per sig sammen som en affalden Qvist — Ah, at ikke Politie
knegten mærker hvem den Letsindige nikker og gjør saa be
kjendte Miner til, og som han med Bæven og kunstlet Munter
hed maa gjensvare, for at ei — han synes medrette, at hans
Liv hænger i en ligesaa smal Strikke, som den, Bøddelen nu
laver tilrette paa sit Knæ, nemlig i et Smiil, der just nu gjerne
kan være det fremstikkende Følehorn af en ulykkeligere Kam
merads Misundelse — han maa grine med, at dette Spøg kan
hindre hiins Ondskabsfuldhed fra at bryde ud i et tydeligere
Sprog, som baade kunde vække Folkemængdens og Rettens
knegts og Bøddels Opmærksomhed, I at handle saaledes,
holde gode Miner, om han nu maa hade Correspondenten, og
lære taust hvad der forresten kan læres af en saadan Scene,
handler han klogt. Men om han strax i sin første Angst vilde
raabe: Gud fordømme dig Peter, som ikke kan være stille!"
vilde han handle dumt. Ikkesandt?
De vil nok vide og see, hvorvidt et saadant Hang til Accom
modation bør gaae og kan gaae, uden Fornærmelse for nogen
Anden. Flagellanten rase imod sin egen Bag! Den kommer jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
