Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 87
ingen Anden ved. Men, spørger De en retskaffens Theolog, saa
vil De høre, at al Accommodation hører de Profane til: den er
en Stank af det bandlyste Brændemærke, som gav et Dyr Cheru
bens Stempel.
Naar man nu derimod, med samme Vold som den uartige
Jaans, da han trak Kjolen bagvendt paa sin Fa’r, vil appli
cere en, i en Satire fremstillet, urosværdig Character paa en
agtværdig Trediemand, hvor maa da Forfatteren blive tilmode,
naar han seer, at han ligesom har fodret Ondskab eller Ufor
stand? Dette veed jeg med Uvillie, er Tilfældet med den Cha
racter i Ah!" der er til der af samme Grund som i et Skov
malerie en maanelys Plet, hvorpaa en Fyr og en Gran kaste
deres Skygger, og kjæmpe om Rummet, og som forekommer mig
som en Faarekylling, en Sommerqvel modulerende to vældige
Frøers baslige Koaxa. —
Dette, samt at jeg følger et alvorligere Kald, har ladet mig
for bestandig maaskee — som den Skibbrudne sine dryppende
Klæder — ophænge Svøben; men jeg vilde rive den ned, og
snoe nye Snor i, og hvine om mine egne Øren, hvis jeg virke
lig nærede en saadan Tanke om mig Selv, som det gjør mig
ondt at formode, en saa retsindig Mand, jeg troer De er, skal
nære Mistanke om jeg besidder. Hvis jeg gav Grund til at
formode noget Saadant i Gjensvaret i hiint Mbld., da vil De
erindre, at jeg ytrede min Formening om at Tendenzen af hine
Vers burde hellige og gjøre dem urørlige, som de haarde Tem
pelskuebrød. Men disse vare rigtignok ikke hellige for Davids
Hunger. Vare mine Vers haarde og ufordøielige som forstenet
Frugt, som Flintestene, fandt de skam ogsaa graadige Staal
tænder. Kan det da undre Dem, at der føg Gnister? Og jeg
paastaaer, at hine joniske Vers — i Strid med mine doriske —
hvilke De behager at kalde blot Ironie og ikke Spot, var da en
Ironie, der var saa nøie forenet med Spot, som en vild Lapithe
med Hesten, som en grinende, evoerende Bacchant med den
blodige Tiger, han sprænger afsted paa.
Til Deres sidste fem Ord, vil jeg spørge, om følgende fem
ere rigtige og sande: cum cane simul et lorum.
Deres
Non quam multis placeam studens, sed quibus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
