Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 Artikler og småstykker
Dybct hæver
sine Kjæver?
Var det Sols og Stjerners Fald?
— Priis min Himmel! det gik over.
. . Ah, det var ei andet end
at en herlig Norges Skjald
rysted Luftens lange Vover,
fyldte Dvergmaals Bug, saa stor
som Horizonten om vor Jord,
brølende, modulerende, pustende, fløitende:
O jeg er en Virtuos,"
løfted selve Himmelen
ved sin Roes,
knuged ned det høie Norden
med sin Bram:
saaat den, som før var Kryb
som vi Andre,
— Ham, ja Ham
see vi (ak vi neppe troede
dette før)
see vi gjennem skarpe Rør
om i Ætherrum at vandre,
svæve ret kometisk om
midt imellem Sol og Dyb
som en nyskabt, vældig Klode."
Saaledes skingrende med sittrende Læber, holdende sig for sine
Øren, rystende paa Hovedet, vridende sig som om han havde
Kolik, snart rank som din springende Plecter, snart krum som
et sarkastisk Smiil — kort som en Afsindig eller en Forskrækket
kom Siful-Sifadda til mig imorges. Jeg saae ganske eenfoldigen
iveiret efter den nye Verden, han talte om, men saae Intet uden
en Kaje, der forgjæves stræbte at flyve op mod Vinden. Jeg
lyttede efter det Brag, han afmalede saa forfærdeligt, men hørte
Intet uden Skraslen af Postkjærren, der foer Landet igjennem
med Aviserne. Maaskee dette var — det faldt mig ind, skjøndt
jeg forekom mig selv nu med Hr. Siful, som Pasqvino, der har
faaet en uløselig Gaade af Marforio — det Berømmelsens rul
lende Echo, det horizontvide, jublende Dvergmaal, der havde for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
