- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Artikler og småstykker, polemiske og andre 1 : 1821-1833 /
133

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Artikler og småstykker 133
bauset ham saa? Sandelig, det skulde glæde mig og Siful talte
da ikke for stort; thi det gaaer lige til Vardøehuus, til Polen i
Nord, ligesom Kjøbenhavns flyvende Post hviler sig paa den i
Syd, hvis dens vindige Væsen tillader den at fæste Stade. —
Denne besynderlige Person blev imidlertid ved at bære sig som
en Igle i Stormveir: Han var rent forfælen: som en Blind bar
han sig, der faaer sine Øine aabnede første Gang lige imod
Martssnee og Vaarsol: som en Døv, der bliver hørende midt i
en Concertsal, just naar Klarinetterne gribe an, i et Barnekammer
eller i en Svinestie : hans Mund loe, hans Næse green, hans ene
Øie stirrede som i Skræk, det andet glimtede som om han enten
var forelsket, havde seet noget Smukt, eller et Digt ulmede frem;
men paa hans Pande formede sig i Rynketræk et Medusahoved,
mens Øienbrynene ormede sig til Slanger — jeg vilde selv for
stenes, dersom jeg ikke kjendte hans Gorgone saa vel: den er
blot en Momus, en Maskes Maske. Hans afbrudte Ord, som jeg
her vil igjentage, vare virkeligen hans Miners levende Klang:
scanderende langsomt paa Fingrene udbrød han stirrende op mod
den øde Taage:
Ja, seer du ingen Verden, Ven,
det var dog vist et Phænomen.
Om det ei var en Klode ny,
det var dog vist en Sky, en Sky:
Om ei en Sol, dog vist en Gnist;
jeg hist den tydelig jo skimted:
i Nordens Nat den lynrød glimted,
og over Kattegat sig svang —
saa over Kjøbenhavn den hang,
men saa tilsidst i Norge sprang
det Varsel . . o
— et Meteor, et Meteor, et Meteor,
som foer fra Nor til Danevang,
og saa igjen til Nor —
Nei, Gud bedre mig for at rime herefter." — Voldsommere
vedblev han:
„ En bleg Skygge, Erasme, — o din frodige Hæders
Vampyr, hvinende, lang som en Silkesvøbesnor — kold, saa din

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:28:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/3-1/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free