Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 Artikler og småstykker
fyldige Portulak-Krands rimer under den — kommer, kommer,
livsalige Skjald!
„ Du vakte selv, Erasme, da du stødte i Trompeten,
Mjøsens arge Nøk — han karer i sit Leie for at finde den smuk
keste Tang til en Krands — den Meensvorne sværger, at det
er Laurbær, og hænger dem om din Isse, skjøndt en Siikling
endnu spræller i den — han øiner dig gjennem sit lisspeil svim
lende i Luften som Geisir — han iler, han omfavner, han kalder
dig: Fætter, Fætter! Fætter Vandmand! uforlignelige Fætter
Vandmand! hvor vil du hen? velkommen ifra Amager med en
Kurv Hollændersager! — men, kjære Fætter, er det ogsaa dig?
er du Fætter Dug, Dryp, Regn eller Springvand? — hvor du er
bleven stor! —"
Jeg bad Siful, høistærede Hr. Collega, at forklare sig. Han ved
blev kun med hævet Stemme:
„ Ja det hvor du er bleven stor" — ja det skal Norge
min Stedmoders sqvaldrende Mund Christiania igjentage — den
skal slaae Overlæben (se Overlæben selve Byen med de rige
Kjøbmænds hæslige Søboder lige brune, skimlede Tænder, Slots
taarnet som en blinkende Huggetand, hvor bag Commandanten
er som en Ornes Hviin; dens forfængelige Qvinder som en stin
kende Aande halvrepareret ved Pebermyntekager og Nelliker)
— den skal slaae den mod Opsloes nedsjunkne Kjellinge-Under
læbe, skraldende: hvor du er bleven stor"? — O Bjørvigen,
hvor er du bleven? — Dybet svarer tørt og hæst: Hans Hæder
har inddrukket mig! — —"
Hvad var det? Hvor er Siful? Jeg finder mig ene med Morgen
bladet No. 2 for iaar halvlæst paa mit Skjød, med en udslukket
Pibe i Munden. Jeg maa have slumret. Under Indslumringen
maa Pibens hvide Damp, dens Glød have syntes mig som det
hvide Gespenst med de gnistrende Vampyrøine, jeg kaldte Siful.
Mit Indre forekom mig som en Theaterhal, der nylig har været
gjennemrystet af Klap, men nu er fuld af Oos og øde, paa et
Par Lysepudsere nær, der trætte om hvem af dem Directeuren
mest har beæret den Aften med Befalinger, og om hvem af dem,
der skal sportulere Lysestumperne. For at komme ud af denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
