Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker178
Stykker, han pligtmæssigen som Bestyrer af den Deel af Bladet,
der angaaer Efterretninger om allehaande fædrelandssindede For
eninger, Industrie o. s. v., deri har ladet indrykke. Hensigten og
Aanden i denne Bladets Deel giver nemlig fortrinlig Anledning
til at virkeliggjøre denne Yndlingstanke : igjen at ophjælpe og be
rige vort under det danske Herretryk mishandlede og udplyndrede
Sprog, ved at øse saavel af Fædrenes som af det nuværende
herlige Almuesprog. Et saadant Foretags Nytsame falder idet
mindste Den i Øine, der føler Trangen til et rigt Sprog, saaat
ikke Tankerne nødes at bevæge sig indenfor snevre gottschedisk
badenske afmaalte Gjænger, — og Den der ærgrer sig over,
at vort Sprog er saa armt, da det dog efter sine store Grund
træk, hvilke formede sig under det digteriske, frie Old, og som
fremskinne iblandt Andet i vort nuværende Maals Beqvemhed
til Sammensætninger : burde være saa rigt — samt Den, der seer,
at en ogsaa i Sprog selvstændig Literatur er det sikreste Pant
og Mærke paa et Folks borgerlige Selvstændighed, og at vort
Sprog, vort Skriftsprog (thi, vilde vi ikke abe efter og gjøre os
til: d. e. danske", saa var dette vort Talesprog) egner sig fuld
kommen til at indtage en særegen Plads midtimellem det Svenske
og Danske, ved hvilket Mellemled omsider vilde bevirkes, at de
3 gothiske Folkeslags Literatur udbredte sig og læstes med Lethed
i hvert af Rigerne. Til sligt Storraad kan da Folkebladets lille
Lap ikkun gjøre lidet; men Anslaget selv bør dog ikke tabes af
Sigte, men uafbrudt bør man bidrage til dets Fremme hvad man
kan; og derfor ikke aflade at fremføre nye og atter nye Ord,
skjøndt blot som Forslag; thi da først, naar Mænd af viden
skabelig Anseelse bifalde ved Brug af dem, ere de optagne i
Sproget. Skulle de vinde denne Borgerret, da maae de visse
ligen aldrig være fremmede for Sprogets Aand ; men ligesaalidet
maae de forkastes fordi man eier et Ligebetydende. Den første
Feil er der neppe ved Folkebladets mønsternævne" d. e. anføre
som Exempel, og altsaa er Bebreidelsen for dette Ord übeføiet,
ligesaalidt som Prenterie" bør forkastes, fordi Bogtrykkerie"
siger det Samme. Mønsternævne" og prente" have idetmindste
det Fortrin, at de i eet Ord udtrykke hvad man ellers behøver
flere til. Bestyr" er valgt istedet for det slæbende «Bestyrelse"
eller det fremmede Ord Redaction". Hvor vante til fremmede
Ord vi Unorsktalende end ere, saa ere de dog uvante for den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
