Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 179
største Deel af selve Folket 1, saa at det ogsaa gjælder om dem,
at man meget vel kan sætte dem norske Ord ved Siden, uden
at gaae Folkesproget (det hvorefter Skriftsproget skal danne sig)
for nær. At have flere norske paa det Nærmeste enstydige Ord
skader dog vel heller ikke?
For den store (maaskee Vio) Deel af Folket, som hemmelig eller
aabenbar spilder Tiden med at rime, vil ethvert nyt Ord, enhver
else" eller skab" som kommer bort, være en reen Vinding; thi
hvormange Smerter" vil man ikke paa en pyntelig Maade kunne
undgaae? hvormange Hjerter" spare? hvormange Kroner, Thro
ner, Zoner, Hjerteslag o. s. v." kan man da ikke spare paa en
Fødselsdag, da man kan faae Qvalmer nok desforuden af Alt
det man i Enthousiasmen" jager i sig i Pligtgjæstebudene? hvor
meget det end kan passe sig for Tidens danske Muse, hvem det
mildere Climat tillader at klæde sig endog i en Bomuldstøiskjole,
saa tynd og udjasket som nogen af Ulkegadens Mammesellers,
at besynge den raske Bondeungdom om Sommermorgenen, i de
gamle Toner saaledes:
Første Morgenstraales hulde Glands,
dig møder Pigen med Kjærmindekrands o. s. v. o. s. v."
saa vilde det dog være en behagelig Afvexling istedetfor slige
Vers, hvori Klokken idetmindste er 10, og det paa en lummer
heed Kjøbenhavnsk Formiddag, endskjøndt der t. Ex. loves en
frisk Morgen besjungen, at give os nogle, hvori Klokken kuns er
4 eller hvori man idetmindste føler lidt af den norske Morgen
luftnings ejendommelige Svale — med andre Ord: lad Sproget
beriges med norske Ord, og, istedetfor hiin fremmede Stads-
Pjoske, skal man da ogsaa tee os den norske Sangmøe i det
baade stærkfarvede og (som Luften fordrer det til Fjelds) stærk
vævede og nette Fjeldgjente-Værkensskjørt, som er hende eien
dommeligt. Man skal, uden at det skurrer i Ørene, høre hende
til Langlegen besynge hiin Gjenstand i sligt norsk Maal omtrent:
Vaarsol, som er saa vakker og vak,
skulde du finde ei Gjenta i Ståk?
glaame i Stua, se Guten i Sengen?
Pusta’ ’an Ola: ’an Ola er paa Engen.
1 En Bonde spurgte mig saaledes hvad Gehalt" (see Folkbl. No. 1) vilde
sige? Jeg maatte skamme mig, da jeg sandelig intet reennorsk Ord kunde finde,
der tydeligen kunde gjengive Begrebet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
