Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 Artikler og småstykker
Saa brisked der en Lensmand ind (vard suspendert ifjor)
saa rundbeslagen med Metal,
med Snor og gylden Pandegjord
(som var han Drot i høie Nord)
at ingen Storm kan lette ham ifra den kjære Jord;
men Væggen skjalv: og Bonden skjalv, den skjalv den
hele Hal. o. s. v.
Et stort Selskab kom sammen. Man dråk Punsch, uden at
belive Glasserne eller den døde Masse i dem med en eneste
Skaal (ja ikke engang med Norges, Kongens eller 17de Mais),
klagede, ja jamrede over Tiderne, og — satte 2 Daler paa hvert
Kortblad. Nedskriveren gik misfornøiet afsides med Præsten ; men
dennes evindelige Klager over sin Menigheds Træghed og Karrig
hed og Ringagt saavel for Gudstjenesten i det Hele, som især
for Præstens Prækener og Person, bidrog ikke til at forbedre mit
Lune ! Iblandt andet klagede Hans Velærværdighed over at det for
muende Sogns endog anseligste Mænd havde villet slaae af nogle
Skilling i Skolelærernes vistnok maadelige Løn; men da Nedskri
veren paastedet ikke vilde opgive H. V. den sande Grund til denne
hans Sognemænds übillige Paastand, forat Han ikke skulde give
disse Forargelse, naar han i Selskabet maatte — som i et mindre
Samfund var skeet — yttre sin Uvillie imod det Middel til at ud
rydde slig uværdig Ligegyldighed for Opdragelsen, som da vel faldt
mig i Tankerne : saa giver Nedsk. sig den Frihed her, at gjøre saa
vel denne som andre Velærværdigheder, som skulle være i lignende
Betryk, opmærksomme paa: at Fædres saa dadelværdige Lige
gyldighed for deres Børns Underviisning alene kommer af, at de
ikke, som opvoxne under Mørke og Trældom, nogensinde haver
erholdt nogen god Undervisning selv, saaat de ikke vide at paa
skjønne Dennes Værd. Derfor maa den Præst, som vil bortrydde
slige Hindringer for sine Bestræbelser som Folkelærer, som de
Disse af Uvidenhed lægge ham iveien, (hvorved han lider for sine
Formænds Synder) gjøre sig Umage for at oplyse ogsaa sine
gamle Sognefolk, hvilket fornemmelig skeer ved Sognebogsam
linger. Den Præst derimod som ikke — efter Pligt som Folke
lærer — tåger sig af disse, eller endog lægger Hinder iveien for
dem, maa belave sig paa at møde al den Modgang, Uvidenhed
og Træghed afføder; og — den er som undt ham fortjent.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
