Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 211
TIL OPIUMS FØRSTE RECENSENT I MORGENBL.
Morgenbladet 21. sept. 1831.
Af min Æsthethik.
Man maa selv have nogen Fantasie d. e. vise mærkelige Fun
ker deraf, for at kunne finde Behag i Noget, der er skrevet med
megen Fantasie. Dette er ikke saa meget Tilfælde med Frem
bringelser af Vittigheder, da disse paafalde og indgribe selv i det
sløvere Sind, hvorimod Fantasiens som lette Skyer drive over,
dersom ikke deres Vellugt, deres Kaustiske, deres Jegveedikke
hvad-Eiendommelige, men hvori man ligesom seer, hører, sandser
med alle Sandser den Tanke, Sproget ikke uden Dette har kunnet
afbilde, i eet Øieblik opfattes af et beslægtet Sind. Er man ikke
i Besiddelse af hiin visseligen underordnede Egenskab, men vil
endda begaae den Daarskab, at give sig af med en skabende
Fantasies Fostre, da torde maaskee en Pille virkelig Apotheker-
Opium erstatte for en Tid denne lille Sjelebrist. Beqvemmer
man sig ikke hertil — hvilket nu ogsaa saa kan være — men
vil endda læse, blive vred og øve sit dialectiske Talent paa den
stakkels Ideekappe eller paa Forfatteren, saa staaer rigtignok den
gamle Vise om vild, ja vanvittig Fantasie, om tøileløs Pegasus
o. s. v. til Tjeneste ; og man kan være vis paa, at kun de Fær
reste ville mumle om at den, som sidder paa Hesten, veed nok
bedst selv hvor stram Tøilen er og hvorhen det gaaer, samt
maaskee om den Blinde, der vil snakke om Farverne.
At Recensenten har været i et lignende Forhold til Dramet
Opium, som denne Ordsprogets Blinde til Farverne, er dog ikke saa
klart af, at han ei har formaaet at sætte sig ind i dets Farvetone,
som heraf, at han kalder det et blot Fantasiespil, at han i den Grad
ikke har kunnet forstaae dets Meed eller Hovedidee, at det har
undgaaet ham, at dette Dramas er den reenmoralske : at revse
den letsindige Ondskab, visse (især finere) Herrer lægge for
Dagen imod dydige Qvinders Rygte. Den onde Samvittighed
rører sig i Forbrydernes, den gode i den Uskyldiges Fantaseren.
Og denne Sidste — en Følge af de Førstes Straf — er jo Aar
sagen til Uskyldens Kronen og Triumferen. Vil den meest pe
dantiske saakaldte — eller rettere sig selv saakaldende — Æsthe
tik — forlange mere? — Denne Æsthetik" er ellers — efter
Nedskriverens Æsthetik d. e. efter hans Skjønfølelse — det latter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
