Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386 Artikler og småstykker
denne Vidar er dødelig, er skrøbelig, og smaalige Lidenskaber
gjøre hans Tunge zittrende. Hans Forstand er forvirret, saa han
ikke kan udtrykke de simpleste Ting naturligen og tydeligen,
Hans Hukommelse slaaer ham Feil, saa han standser af Mangel
paa Udtryk ved Begreber, en Dreng strax og paa det bestem
teste vilde beregne; og da sammensætter han i Beklemtheden
Ord, hvorved man kun kan studse, men ikke blive klogere.
Hans Øre for Versemaal har lukt sig eller er tilgroet, saa han
jammerligen forhutler de gamle Qvæder, han især har Lyst til
at fortælle, og som han med en ulykkelig Dristighed paatager
sig at synge. Dog dadler han med en Uforskammethed, som man
dog ikke kan hade, formedelst det Comiske deri, de norske For
fattere, som bruge norske Ord, medens han selv sætter Ord
vanskabninger, som Betastning og Orienteerthed" ind i vor
videnskabelige Verden, og befolker det norske Sprogrige med
alskens Ord fra Latium, Tydskland og Frankrig. Han udbasuner :
»>Jeé» Jeé Asa-Vidar, rene hvide Asa-Vidar, jeg skal forme Nor
dens Kraft i rene Gestalter!" — og han sønderskjærer vore
Øren med Vers som Disse:
Ind ham byd,
om det Erik er,
ham, som I veed, jeg vænter!
— Men hvi ham skilte
ved Seiren du? (!)
— Uviist taler du,
ellers saa vise Brage,
Du, som saa vel Alt veed;
(!) For Erik det tordner, (!)
(!) som ind hid kommer, (!)
(!) Helten, i Odins Haller. (!)
Dette kalder man Tmesis’er. Dette er det gamle uPer — mine
Venner — pen — dik — siger jeg — kelen". I gamle Dage sad
der maaskee lidt sund Sands bag disse Forhugninger ; men nu
er Sandsen borte, og vi see kun Forhugningerne ; først Rødder
af Træer, saa noget tør Sand, saa Toppene af Træerne, hulter
til bulter. Med slige Sager trues nu vore Bønder ; og, isandhed,
Oldqvadene, saaledes oversatte af Hr. Munch, skulle blive dem
folkekjære — af en Slags Stolthed nemlig, saafremt de lykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
