Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker402
tant,1 som den Beskedenhed, der forskjønner hans Talenter, vel
ikke kan andet end kalde muligt, men som de Fleste vel antage
for meer end sandsynligt, har afgjort. Valgmændene faae da rage
om i dette Amts Armod paa Valgemner, der ere noget tes, indtil
de finde En i hans Sted ; men til at udfylde det hører mere, end
man kan vente.
NYTTIGE OPFINDELSER
(Indsendt.)
Mange have stuslet med Saamaskiner; 2 men saaet flere Daler
ud end Korn med den, og kun høstet Ærgrelse ind og lange
Næser istedetfor lange Ax3. Der kom vel forfærdelige Hjul
grejer istand, og de ok bortover Marken store som et Udet
Huus; men Kraaken lo paa Gardstauren, gleimende ad de
blanke Sædkorn, og Saakaren kløede sig grinende i Haaret og
saae paa sine Næver, der i tyve Aar havde havt det visse Slæng
paa Kornet, og hvis Ære nu en af Tidens umodne Opfindelser
vilde løbe af med. Imidlertid kan fortælles, at man i Faaborg
idetmindste allerede en Tid bruger Saamaskiner, her i Landet
opfundne, der forene Simpelhed og Lethed med fuldkommen
Hensigtsmæssighed. Skulde nogen ville have nøiere Underret
ning, da vanter vist ikke, at hæderlige Herr Arne Jørstad Iste
Forligsmand i Faaborg, meddeler saadan.
IDYL TIL SKABNINGEN AF ÆDEL RACE PAA FORNEBOE
(Indsendt.)
Statsborgeren 18. nov. 1832.
Manglefjeldets mørke Huldrer — kommer I, der boe i de klin
gende Furuer, som Elegierne bag Sangerens Paryk! Kommer I,
alvorlige Skovgudinder, med Kraakestrylokkerne og Næverluren
— kommer, og tjener erkjendtligen uden Løn som Budeier hos
1 Mangel paa Rum har foraarsaget at dette først nu fremkommer, der an-
mærkes; saasom Hr. Sorenskriveren har antaget Valget.
2 Neppe er det Tilfældet i Norge.
3 At radsaae med Maskiner, og hyppe de saaledes saaede Ågre, er nød-
vendigt i den Brugsmaade. Har Nogen radsaaet og forsømt det Sidste, vil en
slet Afgrøde været Følgen, der da er dens Skyld, som indførte en Brugs-
maade, hvilken han ikke forstod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
