Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 403
Eders store Ven den berømmelige Christian Forneboe! Thi Han
har ikke villet, at I skulde forstyrres af flittigtarbeidende Menne
skers rastløse Larm, af Børns Skrigen og Plovens Klang : — Han
vilde ikke, at den menneskelige Fattigdom skulde vove en Kamp
mod den vilde Naturs Rigdom, der udspredte sig i talløse, ufrugt
bringende Skud til Glæde for Ham, der førstegang førte Menneske
hedens høieste Stænder tilbage til Naturstanden : — Han indsaae,
at Flid og mange, mangeaarig Besiddelse under svær Kamp mod
en uvenlig Natur, kun vare elendige Paaskud for at forurolige
Eder, I Skogens Fagre; forat forstyrre den graaskjæggede Myrs
Hang til Ørkesløshed; og forat kunne mætte en forbrydersk
Hævn mod den uskyldige Røslyng, der forgjæves knælede med
Dugg i sit rødgrædte Øie.
Men da reiste Du dig, Naturens Kjæmper og ædle Repræsen
tant: Myrenes Velgjører kom; Steenurenes Triumfator opstod
baunestraalende , Vildskogenes , Lynghedernes , Ødemarkernes
Libertador reiste sig med en Kraft, der atter lader Myrene
udrulle sig, Skogene spredes, Lyngen sammenflette sine smaae
Fænniker til en rødmende Seiersbue, og Steenrøsene hobe sig
til uforgjængelige Pyramider for Dig, der iværksatte Naturens
Restauration, Reaktionen mod Familiers hundreaarige Flid.
Manglefjeldets Huldrer ! læsker eder med den djærve Christen
Haakaaliens Taarer: med Hans, der vovede at sønderrive eders
Mosetag med den gjerrige Harv, og at give Klippen syv Børn
at die! beruser eder med den sidste Røg, som drev af den
Arne, der i 70 Aar haanede den mørke Tallskog med sit frem
mede Lys ! dandser i Familiens sidste Fodspoer over Agren, der
ilang Tid hvidnede som en hæslig Ringorm mellem Lyngens natur
lige Rødme! lægger Luren afvexlende med den uskyldige Silju
pibe til Læben til Hans Ære, der, tilforn from som den kollede
Koe, iførte sig vældige Horn for endogsaa at oprode Jordkøien,
hvorunder de 7 smaae Nøgne, og Moderen, og den fordrevne
Fader vilde skjule sig i vild Mark! Og lovsynger Livegenskabet,
og lærer i en Seiersang Liflands og Kurlands Barskoge at bøie
sig for Norges, hvori Christian Forneboe- (væ !) har øvet Meritier,
som en liflandsk Herremand maa misunde!
Haakaaliens øde Arne er et smukt Sted at spille paa, I Huldrer!
Sukke hviske endnu i den sidste Aske, og Tomten skal hedde
Menneskelighedens Valplads og Barmhjertighedens Rettersted!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
