Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 433
trænger saasnart til Værge. Dens Rige regjeres som alle De
spotier med Stok og Pidske. Den troer det i det mindste,
skjøndt den, der straffes for Lovforagt, Gjærdebrud, Pegasusran,
respektstridigt Forhold, ja crimen læsæ majestatis, leer under
Slagene, som om de kun vare Narrebrixens. —
Allerlatterligst ere dog Kritikere af den Rang, naar de i høi
viis Indskrænkethed byde Digterne at tåge det nøieste Hensyn
til Stand og Kaar. Af en simpel Mand ville de, selv om han sættes
i en bevæget Stund og adles ved Storbedrifter, han udfører, ikke
høre smukke Tanker og Ord. Det er umueligt, sige de, at en Mand
af en saa lav Stand kan tænke eller tale saa høit. Saaledes er
virkelig denne Kritiks Resonnement om Gulbrand Seglestads
Opraabstale i 3 Act i Sørgespillet Sinclars Død. Vel maa Be
dømmeren undskyldes, saasom til en Mængde uforskyldte Mangler
ogsaa kommer den, at han ikke sympathiserer med det Fædre
landssind, som i hine Repliker udgyder sig med en Nationalsangs
Poesie ; men ellers ialmindelighed sagt ere saadanne Forsøg paa
at indprænte een af hiin falske Æsthetiks Paragrapher nok værd
et Modord, og åt man gives Beviser ihænde for deres Uanvende
lighed netop i de særskilte Tilfælde, hvor man vil see deres Be
kræftelse og Triumph.
Den sande Æsthetiks Regler og Fordringer ere ligesom Fornuften
almene. Den kalder Hindueren Kalidas og Celteren Ossians Poesie
skjøn, om den end ikke vilde for Folkets Skyld tilraade Østerlændin
gen at lade sin Harpe lyde under Morvens nøgne Høie. Den skal ind
rømme, at der gives Grundlove, som ingen Digter maa overtræde, ja
den skal endog sige, at ingen Digter kan overtræde dem, da disse
Typer ere de naturlige hvorunder fælles Aands-Genius maa aaben
bare sig ; men hertil skal den ikke regne Coloriten, der er ligesaa
forskjellig som Menneskevanernes. Derimod skal den ikke sige, at
hvad der er skjønt sagt af en Herremand er ikke skjønt i en Bondes
Mund, eller at hvad vi med Ørene fulde af Scotts Romaner vilde
finde passende i en skotsk Høilænders Tale, skal findes upassende
i en norsk Høilænders. Det er her i Spørgsmaalet om det Pas
sende og Poetiske, at den falske Æsthetik skiller sig fra den
sande ; det er her, at hiin aabenbarer sin Prosaiskhed og Udyg
tighed til at kunne bedømme poetiske Gjenstande, idet den ligger
under for en Virkelighed, der er den frygtelig i det dagligdagse
Sande. Er det muligt? staaer det i direkte Forbindelse med
Artikler og småstykker. I. 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
