Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434 Artikler og småstykker
Stykkets Traade? er denne Æsthetiks første forbausende Spørgs
maal, medens den anden roligen spørger sin Forstand, om det
ogsaa er den ligesaa skjønt og aandsandt som det var Indbild
ningskraften. Det Ophøiede bliver den aldrig unaturligt i et Menne
skes Mund, som af Digteren tillægges Ædelsind og Kraft, om
han end ikke gav Theaterpynteren synderligen at bestille. Og
dernæst om det er i sammenhængende Værk, i et Drama, under
søger denne Kritik først, i hvad Forbindelse dette partielle Skjønne
staaer i til det Hele. Findes nu Forbindelsen fiin nok, da er det
ikke denne Æsthetik, som undersøger særskilt det alene Kunst
mæssige og særskilt den poetiske Gehalt ved Emnet som ved det
Enkelte, der tillader sig at omhugge et Træ, fordi en Blomst
slynger sig om det, eller fordi en Sangfugl, der i næste Secund
flyver bort, har sat sig paa en Kvist. Det er visselig saa, at
ingen i det daglige Liv taler i Jamber og Trochæer; men da
et Dramas Personer dog intet andet ere end Digterens Ideer
og Selvskabninger i en Tankeverden, saa har man engang vant
sig til at høre dem skandere og bruge Skabernes Sprog. Dette
synes nu Prosaisterne og deres Æsthetik allerede meget indrøm
met, ja formeget, om den, der fremføres talende, er en Bonde
eller en anden simpel Mand; men hvad vilde de da sige, om
der paastaaes medrette, at daglig Tale og trivielle Tanker ere
dobbelt uudstaaelige under de deiligste Jamber, og at Brugen
af Versformer betinger Poesie derunder uden det latterlige Hen
syn til Stand og Kaar? Derfor [er] Shakespeare saa meget for
trinligere end Øhlenschlæger eller Myriader af Andre, fordi han
ikke misbruger Tilladelsen at betjene sig af Versformer, men
samvittighedsfuld fylder sine Repliker med alle Poesiens Skjøn
heder. Han lader sig ikke nøie med, at Dramaet som Heelt er
en skjøn Bygning; alt deri er forziret, saaat Sparreverket ikke
falder i Øinene. Det var ham ikke nok at skrive Hamlet eller Som
det behager Eder". Han skrev ogsaa Monologen og den Tung
sindiges sværmerske Tanker. Forstanden har ogsaa nok at gjøre
i et Drama: man bør da ikke udelukke Phantasien eller andre
poetiske Evner fra Udførelsens Enkeltheder. Dette er det, som
en falsk og taabelig Kritik kalder Extravaganz, Overspændthed,
Unatur. Men det er slige Øine som ikke kunne see, at det er
Sommer for bare Blomster. At der skal meget mindre end en
rigelig Udstrømmen af Digteraaren eller et ødselt Anlæg af Farver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
