Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444 Artikler og småstykker
andet end Pøbel i Kirken" sagde Frøkenen med en flyvende Krølle
paa Næsen, idet hun trak Kaaben efter sig.
Der maa have været en overordentlig Fest, siden baade Juri
ster, Fruer, Frøkener, Officerer og Proprietariusser ere tilkirke,
ja siden de kom i god betids, da Præsten sagde Amen. Nei,
nei — de kom tidlig disse Herrer, og Bostonpartierne til Etter
middagen vare alt afgjorte i Pulpiturerne og Gallenerne og Stands
skrankerne i Guds Huus før de, strækkende sig, børstende sig,
speilende, smilende og nikkende til hverandre, reiste sig under
Velsignelsen, der ligesom Solskinnet daler over Onde og Gode.
En Stribe af blottede Hoveder hvidner igjennem Mængden.
En lang fortsat Rullen kløver den. Guldsnorede svenskcokar
derede Huer glimte i en Række henover den, liig en Lynstribe,
der følger de takkede Kanter af en mørk Sky. Det er de Condi
tionerede, som kjøre væk. Men et jamrende Hviin følger skjæ
rende efter Cariol- og Diable-Duret. Det standser. Man seer
sig om, man leer, og ruller afsted. Kom Lieutenant ! kom Lieute
nant!" raaber man og ruller afsted. Thi det er kun en gammel
Bedstemoer i sin røde Atlaskeskaabe med Hermelinsbremmen
og med Psalmebogen i det hvide Tørklæde, som er redet over
ende af den Grønne med Halen paa Hatten, da han til Afsked
vilde lade sin Hest gjøre Caprioler for En af de Fjedrede i Fai
tonerne, for Frøkenen med det flyvende Høgeduun af en Krølle
paa Næsen. Hesten gjorde ogsaa Complimenterne, Fjedrene nik
kede, den lille Sky forsvandt fra Næsen, et Blink af Venlighed
foer som et Kornmod over Damens noget mørkladne Ansigt, og
Knebelsbarten spidsede sig som et Par Vinger opimod Ørene til
et Smiil ; men Moer stakkels ligger med splittet Fløielskyse under
Teltbodstolperne, Hesten dandser paa Atlaskeskaaben og Psalme
bogen svømmer ut med Moer i Gropen. Gud skee Lov, at
Lieutenantens Hest ikke trampede hu Moer ihjel!" siger Mæng
den. Det var endda vel".
Gudskeelov, at Lieutenantens Hest ikke trampede Psalme
bogen isønder! Det var endda vel!" siger hu Moer, og griber vak
lende efter Klenodiet der det ligger, uden at ændse sine hvide
Bomuldsgarnsvanter.
Fanden skal ..." — Hvad, Knebel?" raaber Lieutenanten
og et opbragt, bange Ansigt, som trænger sig frem i Mængden,
i Munden paa hinanden. En Pidsk hviner. En Hat svømmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
