Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 445
med Psalmebogen. Hatten af! Hesten dandser i en skråa Linie,
i kort Galop bort med Cavaleren.
Snart slutter han sig til Herrerne i Kariolerne og Diablerne,
der drage nedover til Gjæstgiverstedet, hvor Menigheden skal
forhandle et Par Sogneanliggender. Dette er det, som gav Gud
den Ære at see disse sine store Børn i sit Huus. Mængden myl
rede efter. Snart give Mændene i sine langskjødede, graae Kittel
kjoler Bakken til Giæstgiverstedet Udseende af et siigende, put
trende Leerfald; snart lignede den mere en Braateli fuld af stik
kende Flammer i Lyngen, gloende Stubber og synkende og sti
gende Asketuer, naar de brogede Gjenter i brede Rækker, og i
et Skridt, som Forlegenheden maaskee gjorde hurtigere og håar
dere end smukt er, stimede nedover til det søde Honningkage
sted. Men dennegang gik de det forbi. Forgjæves klingrede voxne
og halvvoxne Gutter med Kobberpengene i Lommen, og snak
kede i Forbigaaende baade om Mjød og Honningkage. De gik
forbi, og Gutterne slentrede efter, ikke ret tilsinds, skjøndt de
med frelst Ære sparte Penge.
Mændene bleve igjen. Der skulde vælges Forligelseskommissær
efter Amtets Forslag af to, og en Organist skulde foreslaaes af
Menigheden til Udnævnelse af Øvrigheden. Alt gik godt. Lieute
nanten blev Commissær, Proprietariussen ikke. Men bedre gik
det siden: Lieutenanten fik Frøkenen i Faitonen for Commis
sariatets Skyld, Proprietariussen ikke. Alt gik godt, og kun de
Færreste mumlede om, at havde Valget været frit, saa var hver
ken den ene eller den anden af disse Herrer bleven valgt. Dog
laae dette skjult under en vis mørk Ærgerlighed, der udspændte
sig over Ansigterne; og det lod som om Alle tænkte, at da de
selv eiede Orgelet og Kirken og lønnede Organisten, saa kunde
de vel uden fremmed Hjælp udnævne en Saadan. Dog gik Alt
vel. Om Aftenen hørte man blot paa Salen hos de Store et Par
Ørefigener, et Brøl og et Dunk i Gulvet. — Det var den nye
Forligelses-Commissær og Proprietariussen — men strax derpaa
en lystig Sang af en dansk Vaudeville. Nedenunder derimod
skraalte man af fuld Hals:
Fri som nogen Greve
Norges Bønder leve!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
