Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 69
Christen erindrede, da han aabnede sine Pjalter og tog den
dødfrosne Fugl til sit Hjerte, og aandede paa dens Smaae og
græd over deres Klynken.
Saa gjorde Christen og hans Kone med de 7 Børn paa det
nagne Fjeld hiin Nat, og Nordenvinden var barmhjertigere end
Menneskene; thi den væbnede sig ikke, som disse gjorde, med
al sin Haardhed og Kulde. De Syv levede da Solen randt, og
Vinteren havde levnet Tranebær nok til dem paa Myren. Vel
klynkede de og havde Krampetrækninger i den kolde Nat og i
den klamme Morgenskodd som Fuglens Unger; men, da Solen
steg høiere, begyndte de smaae Uskyldige at lege i Lyngen. Tæt
ved laae kram Vaarsnee — der begyndte de allerede at bygge
Huus, da de vare mætte af Bærene og af Barkmeel rørt i Vand.
Den Mindste havde det bedst; thi bag et Vaal sad Moderen med
ham og gav ham Die; men da det led paa Dagen, maatte hun,
den Arme, for at faae nok, blande sin Melk i en Kop med Snee
vand. Taarer forøgede den ogsaa, saa den Vesle, mæt og vel
tilfreds, slumrede ind til næste Nat, før Aftenvinden skar hen
over Fjeldet, svanger med alle de skaraklædte Sneefaners
Kulde.
Men den forløbne Nat, da Forældrene, ligesom Fuglene sine
Fjedre til Redet, plukkede af sig sine Klæder og bredte dem og
Barqviste og Mose og Lyng over de klynkende Smaae, og aan
dede paa de valne Hænder, og krystede de blege Ansigter mod
det bare skjælvende Bryst, og, mens de hemmelig saae med
Taarer opmod de kolde Stjerner, bad dem bare tie stil til
Dagen kommer" — den Dag de gruede for, da de skulde tælle
de Syv, og maaske ikke finde alle ilive, — samme Nat var det
dog lyst og muntert i Stuen, tæt nedenunder Berghammeren,
hvor Familien laae. Der i Stuen, hvorfra Christen mod Aften
var bleven udkastet, blussede en Ild under en Gryde, hvori
skulde laves Punsch, og paa et Bret (thi alt Christens Tøi stod
udenfor Pallen) spilte Executionskarlen, Procuratoren og Baro
nens Fuldmægtig Kort.
Hihi! — sagde Procuratoren, gnidende sine klodannede,
høgeklogule Fingre — man kan dog indrette sig ganske hygge
ligt tilskovs."
Jeg undres hvordan Christen har det paa Fjeldet nu"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
