Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Artikler og småstykker
Dadcl. Den plumpe, beskedne, maadeholdne Ondskab derimod?
Ja den er en stakkels Kaalorm, som endnu ei har faaet Vinger,
som kryber ikke paa Bladet — grønt paa grønt — men guul
grøn, som den er, paa den svarte Muld, og sees, og søndertræ
des; — dog ikke fordi den er Ondskab, men fordi den er plump,
maadeholden og beskeden. Alligevel hedder det om de fleste:
Fanden frier nok Sine.
Umaadelighed i Misundelse? 0, jeg vil ikke voge at dadle
den, hvis Veltalenhed er den sødeste; og som, blot den peger,
blot den blinker, nagler Beviser for selv en Catos Landsforræ
deri ind i alle Hjerter. Denne Egenskab er vel ikke pragtfarget
som den forrige. Den forholder sig til hiin, som den svart
itrukne Minister til Porphyrogennetos selv. Dog taaler den intet
Maadehold, om den vil gaae ganske fri for Dadel. Men da, i
sin Storhed, har den forunderlige Kræfter og Krav paa Verdens
høieste Agtelse. Thi drevne af dens Aand seer man pludselig
Folk, der havde godt af at læse paa sine Lexer, apotheosere
sig i bindsvære Recensioner, hvis Sandhed en Myg kan flyve
bort med, men hvis Uretfærdigheder, om de fik en Form, maatte
standse Kloder i Farten; eller man hører guddommelige Toner
fra Bunden af en Kasserolle; eller übegribelig Viisdom fra en
Bormester med Raad i et fremmed Lands Aabenraae; eller og,
at denne ærværdig Autoritets Maver pludselig opsvulme af
Reformsyge, og rumle et dødt Nationalhad iveiret til at beklæde
sine Aadselribbe med Flammer og skyde sine uhyre Tigerrygge
luekammede over Grændseaasene. Umaadelighed i Misundelse
har man unegtelig Respect for; men for lidet Maadehold i God
hed, Godmodighed og Velvilje? — stakkels Mand! det er en
snild Fyr! men — afveien!" Ve ham, om han ikke gaaer, og
søger sig en Plads som en liden Knap i Rammen om Speilet,
hvorfra Ondskabens og Misundelsens Aasyn tilsmile hinanden.
Misundelsen har stygge Negle; men den har ogsaa fine Hand
sker paa, saa den tør lade sig see hvor det skal være. At den
skriver en nydelig Haand og stiler godt, har man baade seet
og læst i Bøger og i Tidender, der gjøre medrette Krav paa
Publicums høieste Agtelse. Ingen Haand har plukket saamange
Laurer, ingen faaer saamange betydningsfulde Tryk. Misundel
sen er større end Storheden; thi den er dens Skygge* og Ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
