- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Artikler og småstykker, polemiske og andre 2 : 1833-1836 /
119

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Artikler og småstykker 119
færdighedens Sol har kortere Middag, men længer Morgen og
Aften, end nogen anden.
Lader os ikke dadle hvad der er saa stort; men fange Regnen
i vort Ansigt og see paa Skildvagten udenfor, medens den gaaer
ind og ud af Ønskernes Port, hvorigjennem Sukkenes Rende
steen løber. Denne skrider den over — lader os ikke dadle den,
fordi den ikke vil bortskylles med Fortjenesten. Denne synes
stærk, og er maaske stærkere end den maadelige Misundelse
— den staaer der med en bred Oxepande og et Par rolige, saa
kaldte selvtillidsfulde Øine; men den umaadelige Misundelse
kommer — den fine Handske farer over den kjække Pande, og
fem sorte Fingre staaer der — de ærlige Øine see intet; men
Folk har nok at lee af. Visselig, Misundelsen er ikke at dadle
fordi den fortærer Hæderen, der er den sødeste Spire, eller
fordi den indsnuser i sin Lunge Æresrygtet. Den viser sin Op
høiethed netop ved at søge denne fine aromatiske Athmosfær,
og sin Fiinhed netop fordi den helst æder Hæderen, og kan
tåge Rødmen af ti jomfruelige gode Navne til Dessert. Den
maadelige Misundelse gnaver vel paa Andre, men tærer dog
meest paa sig selv; den umaadelige lever alene af Andre; og,
naar den er overmæt, tør den ræbe i Øren, som den himmelske
Sandhed vilde give et Kys for at kunne naae.
Men det er Misundelsen i sin Høihed at være misundelig
over den Misundelige, over at han er misundelig. Da er man
meer misundelig end Den, man synes er meest misundelig. Saa
ledes bider den ene Sjæl sig fast i den anden, og en glimrende
Perlesnor af skelende Øine gaaer fra den umaalelige Verdens
dome — nederst paa den flammer Helvedes prægtige Lysekrone.
Etsteds maa Fortjenestens Herkules staae; men der er ikke een
Skorpion i hans Hæl — jo vel, kun een, men den er den yp
perste — og i den hænger en Skorpion, og saa en Skorpion
og Skorpioner ibidte hinanden alt rundtom Kloden, alt til Kreb
sene og de smaae Fiirfisler komme, som ogsaa ville bide,
skjøndt de ere saa lidet misundelige, at man gjerne kan stikke
dem Fingeren i Munden, men dog heller ikke godmodige nok
til at elskes.
Elskes? — vil min artige Spørger nok tænke — ja saa! elskes
dog det Godmodige. Det var uforsigtigt sagt i et Forsvar som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:28:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/3-2/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free