Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 267
EN ASTER TIL THEATERDIRECTIONEN
(Indsendt.)
Morgenbladet 17. nov. 1835.
Den ærede Direction glemmer i den uforbeholdne Frem
stilling af de Skridt, den hidtil har gjort, og som vil give de
fornødne Data til at bedømme dens Færd", at oplyse Publicum
paa en uforbeholden Maade om, hvorledes det egentlig havde
sig og har havt sig med det smukke Løfte om en Theaterskole,
der skulde opdrage Norske for Scenen, og saaledes lidt efter
lidt forvandle det Nationaliteten fiendtlige og modbydelige Insti
tut, som det offentlige Theater i Norges Hovedstad hidtil har
været, til et nationalt. Dette Løfte existerede. Inds. veed det
af Medlemmer af Directionen. Han kjender dets Oprindelse,
men ikke til hvad der er gjort, eller om der er gjort noget, for
at det skulde blive noget andet end blot Løfte. Inds. veed heller
ikke, om det er annonceret Publicum; men Ideen blev bekjendt,
optagen af det levende Behag som et Løfte, og privat fragik
Vedkommende heller ikke, at det var saaledes at forstaae. Man
troede ogsaa i enkelte Directeurers Navne at have Borgen for,
at et Ønske, som kun for Nationens fordærvede Deel kan være
fremmed, vilde med Kraft vorde realiseret. Dette, troede man,
maatte disse Normænd overtage, da Svensken Strømberg har
Æren for Ideen.
Nei! nei! Nu see vi, den omtales ikke engang i Directionens
Fremstilling af sin og Theatrets Historie, og Elementets tilfæl
dige Seier over et af Aagene paa den norske Nationalitet skal
ikke benyttes til Andet end til at paalægge den det samme tun
gere og evigtvarende.
Tør vi ikke vedgaae, at vi have tænkt noget skjønt, naar vi
ikke have udført det? Hvis saa, da er det bedst, paa Aske
tomten at sværge, at Gnisten aldrig laae i en Normands Hjerte
til en Ild, der fra indenaf skulde have kunnet renset Theatret
og bortsvedet det Fremmede deraf længefør Kaarthuset nu faldt
ned for disse taalmodige Børn, som atter ville reise det som
det var.
Hvad er det for et Folk, som raaber paa Nationalfarven i
Flag og Cocarde, paa Repræsentation og Nationalærens og Na
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
