Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 529
den; — men fordi vi, crindrendc at vi kun have med hans
Forstands Vildfarelser at skaffe, ligesaavel som vi udelukke os
fra det private Liv, ville forbyde os at trænge ind i hans Hjerte-
Gebeter, hvorpaa kun de Cst.nelle tumle sig uden Geneance.
Vil man tro mig — jeg opfyldes med Vemod som ved en
Engels Fald, idet dette Øjeblik i skjærende Klarhed viser sig
for mig, da Fougstad med unævnelig Sønderknuselse opdagede
det uhyre Svælg imellem hvad han var og kunde være og hvad
han vilde være? Men ingen mild Resignation paafulgte. Han
oprørtes mod Skjebnen somom den havde været uretfærdig.
Hans i Fortrydeise opløste Gemyt undergik en Gjæring, hvoraf
et nyt Væsen fremstod, der hurtigen hærdedes til Konstitution
under Luftdragene af Verdens Kulde mod den fremmedblevne
Yngling og under de mest fortvivlede Anstrengelser forat til
trodse sig en Plads i den aandige og borgerlige Verden, som
hverken en noksom gunstig Natur havde givet ham Odel paa
eller som han kunde fortjene sig- Til denne Kamp forberedede
han sit Liv og udrustede sit hele Væsen. Den godmodige Laps
i den fagreste lyseblaa Frak, som Byen havde seet i Bonjou
rernes Morgen, blev en i sig selv indesluttet Politiker, som af
det i de Dage udgivne politiske Magazins tildøde chikanerede
og endelig døende Udgivers Mund sugede sine første Mysterier.
Han gjennemmønstrede alle de Vaaben, han kunde finde hos
sig til den fortvivlede Kamp, som indtil denne Dag fortsættes
for vore Øine. Havde han fundet en Klumpfod ved sig, skulde
ogsaa den være bleven benyttet til at spille en Byron, og vi
skulde havt en Poetikkel mere. Men vi vide hvortil han deci
derede sig. Thi han fandt, at naar han endelig, som han vilde,
skulde være noget andet end det han kunde være, saa maatte
det være en Politiker. Han besad Færdighed i at explicere sig;
skulde ikke den kunne drives til at passere for Veltalenhed?
Et let Hoved havde han til at fatte alt hvad der var let at
fatte; skulde ikke da dette ogsaa kunne finde en let Maade til
at agere dybsindigt paa? Gemytskulden var et fortræffeligt
Expedient for den aandige Storheds naturlige Værdighed.
Floskler havde man for godt Kjøb. Gode Konnexioner lige
ledes. Dristighedens lange Been kunde erstatte Geniets Spring
fjedre. Den Bøjelighed, som ellers er udsat forat kaldes Karak
Artikler og småstykker 111. 2. 34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
