Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530 Artikler og småstykker
teerløshed, var ikke meget forskjellig fra diplomatisk Fiinhed.
Tidsaandens politiske Retning, Nutidens liden Tid til at under
søge Gehalten ved hvad der bydes, det Forsæt at benytte alt,
som i nogen Maade kunde være tjenligt, en decideret Vilje,
et Ideal af en god Politiker for Øje i Mangel af et Ideal af
en god Politik og en begeistrende Idee — kort! saaledes maatte
det gaa an at kunne blive hvad man vilde; — kort, Politiker,
Politiker, politisk Skribent, stor Politiker! . .
— Stor Politiker som
— Som hvem?
— Som Idealet. Ligesom Napoleon for Majoren i den graa
Frak med Armene overkors. Ligesom Bernadotte for Lieute
nanten med den krogede Næse og det krusede Håar.
— Men hvem er Idealet? Hvem er den Store, Fougstad vil
være? Nævn mig den Storhed han vil udfylde, ligesom det lille
Tusindkryb under Strandens Stene kryber ind i en Skilpaddeskal,
og man kunde tænke sig at det indbildte sig at udfylde den?
— Talleyrand var det vistnok en Tid.
— Men nu? Brougham? Rotteck? Bertin? Hvem spøger i
hans Hjerne?
— Thiers!
— Thiers?
— Nei, han har uddannet sig et Ideal af sig Selv, som udøver
en tilstrækkelig begeistrende Indflydelse paa ham.
— Thiers, Thiers staar mig for Hovedet.
— Hvorfor ikke før Bertin, alle Vejrhanetidenders store For
billede, Journal des Debats’s Redaktør? Malte Bruns bedre
Selv qvaltes, da han kom Hundehuledunsterne af dens Officin
for nær. Og vore Cst.nelle tilbede i al Oprigtighed de Journal
ismens Halvguder, som bevæge sig bag dens Teppe — disse,
som forstode at bevare sin Udødelighed efter Keiser- og Konge
verdenens Fald. — Gid jeg laa paa en øde 0, hvor jeg kun
hørte Bølgerne buldre om sin kappelystne Storhed, og ikke saae
over dette Hav af Menneskehoveder, hvor det skumleste vil
reise sig høiest!
Paa Øen Ascension? Navnet alene vilde minde om Carl
Fougstad. Og naar du da saa hint uvislige Tusindbeenkryb
under Stenene paa Stranden med livlig Gridskhed tåge en uhyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
