Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Menigmand 5 41
loven, uden eensidig at ville tyde dens enkelte Paragrafer, som
med uindskrænket Tillid og Uforbeholdenhed bleve antagne af
begge Folks Repræsentanter. Rigsakten, som bestemmer de kon
stitutionelle Forholde mellem begge Riger, giver herpaa for Sve
riges Vedkommende de meest overtydende Beviis. Det ned
arvede Nationalhad blev overgivet til en evig Forglemmelse, og
en Fremtid af trofast Venskab opklarede Scandinaviens Himmel.
Jeg anraaber Forsynet om, at denne Himmel aldrig maa for
mørkes, men stedse forblive reen og klar oplyst ved Enigheds
og broderlig Kjærligheds Straaler. Gjerne vil Jeg blive over
beviist om, Mine Herrer! at Eders Ønsker i denne Henseende
stemme overeens med Mine — Jeg bønfalder det højeste Væsen,
som stifter og omstyrter Riger, at velsigne Eders Forhandlinger,
og forbliver Eder, Gode Herrer og Norske Mænd! alle i Al
mindelighed og enhver i Særdeleshed med al kongelig Yndest
og Naade velbevaagen.
Givet paa Stockholms Slot den 13de Octbr. 1836.
Carl Johan.
Løvenskiold."
(Glæde maa det i Sandhed enhver Norsk Borger, at lægge
Mærke til det milde forsonlige Sind, som i det hele udtaler sig
gjennem denne Tale, der er saa forskjellig fra Tiltalen af 26de
Septbr., som kun kunde behage de svenske Ulykkesprofeter, som
ville sætte Splid mellem Konge og Folk, for selv at fiske i rørte
Vande, eller det gamle Hoved paa en Løvenskiold, som tænkte
at indjage Nationen Skræk, og som nok kunde skræmme svage
Folk, indtil man saa at den Constitutionelle turde behandle det
som en Parykblok, der snart bankes og kastes i en Krog, og
snart trækkes en Hue paa. Tvertimod erholder man den glæde
lige Vished, at tyende af de vigtigste af sidste Storthing be
handlede, men ei tilendebragte, Love om Kommunernes Anlig
gender (Formandskabslovene og hvad dermed staar i Forbin
delse) og om Haandværksdrivten, af vor Konge, ligesom af
Borgerne, fortrinligen ønskes behandlede og endelig afgjorte.
Ugjerne seer imidlertid sikkert enhver, hvem gamle Norges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
