Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Artikler og småstykker
Hæder og Held ligger paa Hjertet, at ikke ogsaa den saa yderst
vigtige Værnepligtslov, der, affattet efter Grundlovens Bud, om
alle Borgeres lige Forpligtelse til at værne om Fødelandet, og sat
i Udøvelse med Iver og uden personlige Hensyn, vilde kunne
indgyde udenlandske Fiender Agtelse og de Voldsmænd, som
ere os nærmere, Skræk. Negtes kan det heller ikke, at denne
Tale, forsaavidt angaaer Forholdene i 1814, deels indeholder
Udtrykke, hvis egentlige Mening man har ondt ved at fatte, eller
bringe i Overensstemmelse med de virkelige Begivenheder —
som f. Ex. naar Grundloven siges at være en Overeenskomst
mellem Kongen af Sverige og det svenske Folk paa den ene, og
Kongen af Norge og det norske Folk paa den anden Side, —
deels fremsætter Yttringer, der er ligesaa faktisk som juridisk
urigtige, som f. Ex. naar der siges, at det var Grundloven af
4de Novbr., der gav Norges Uafhængighed en lovlig politisk
Tilværelse," uagtet denne virkelig indtraadte den 14de Januar
1814, da den danske Konge opgav sin Ret til Landet, juridisk
grundlagdes den 17de Mai paa Eidsvoll, og erkjendtes af Sverigs
Konge allerede ved Konventionen paa Moss den 14de August
s. A. Men dette er ikke andet, end hvad vi desværre allerede
saa ofte have hørt gjentage, og som ei kan ventes anderledes,
saalænge den Mands (d.e. Løvenskiolds) Navn findes under
Talen — for hvis Værk den altsaa ansees — der kun erindrer,
at han, af Misfornøjelse med Rigsforsamlingens Beslutning paa
Eidsvoll om Adelens Afskaffelse, var paa Veien til at forlade
Landet, men ei vil erindre, at han i Kraft af den paa Eidsvoll
givne Grundlov fungerede som Statsraad, og at vor nuværende
Grundlov paa Titelbladet ogsaa nævner 17de Mai 1814 som sin
Fødselsdag, og som endelig ved sin Færd som Statsminister
noksom har viist, hvorlidet han bryder sig om Norges sande
Held og Normændenes Ønsker. Dog, dette tilsidesat, synes den
Omstændighed, at den sidste Rigsretsaktion ikke med et Ord er
nævnt — da man nemlig havde villet paastaae, at Kongen især
derover skulde være vred — saavel som den forsonlige og milde
Aand, der gaaer igjennem hele Talen, at være et heldigt For
varsel for det nu forsamlede Storthings Virksomhed — N. B.
om man ikke bliver altfor blød om Hjertet). —
Efterat Statholderen havde oplæst ovenstaaende Kongens saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
