Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 115
ingen Tvivl om at Hr. Hals i de Tider, som herligst have straalet
over Norge, nemlig de gamle Hakoners, vilde have været et Lys,
om ikke i naturlig o: raa og vild, Forstand, saa i Skrivekunsten,
hvoraf nu Peblinger paa otte Aar gjøre sig til med megen Ufor
skammethed paa gamle Militæres og Embedsmænds Bekostning.
Imod en saadan jammerlig materiel Færdighed kan Hr. Hals
sætte en Egenskab, som imellem alle Aandens indtager den
første Rang, nemlig Opfindsomhedens. Thi Ingen, idetmindste
ingen Toldinspektør, skal, selv i den blotte Imagination af Mu
ligheden deraf, kunne naae ham i at opfinde Anledning til at
faae skabt og virkeligen at skabe den Slags Mellemting af virk
somme Mennesker og Dagdrivere, som man kalder konstituerede
Toldbetjente. Medens al Skaberkraft slumrer, nemlig om Vin
teren, til hvilken Tid der ogsaa er fast intet at gjøre, er netop
denne Hr. Halses forunderlige Evne i fuldest Virksomhed. I
1835 opløb Udgivterne for deslige vilkaarlige Konstitutioner til
omtrent 800 Spd. og uagtet Departementets Notabene om at
dette var noget svært, voxede de i 1836 til 1100 Spd. I inde
værende Vinter har to Konstitutioner gjort ham Toldpersonalet
endmere forbundet; thi det kunde gjerne lagt sig til Isen
brød op.
Isen vil ogsaa gaae op af Regjeringens Taalmodighed, og da
vil man see et vredladent Hav, hvori selv Marsviin kunne for
lise, og Isen vil ogsaa gaa op i Toldinspektørens Hoved, og da
vil der vise sig aabent Vand, hvori smaa Marsviin befinde sig
vel, og der vil blive et Slags uventet Foraar, hvor store Egen
skaber ville bryde frem som Tælegrøp, der vælte Jordens Ind
hold frem, og miskjendte og ukjendte Dyder ville spire som
blege Vaarblomster, og netop der hvor Møgklattene laae, og
speile sig i Våndet. Men Skrivefærdigheden? Den hører ikke til
dem. Den er ingen Dyd. Der er ingen Ære ved den siden den
blev almindelig, og ingen Lykke siden den har været mange
Menneskers Ulykke. Og hvem kan tænke sig en Pen til Blomst?
Og saaledes maatte den dog see ud, mens Sandhedskjærlig
heden, — Sandhedskjærligheden, siger jeg — den reneste og
prunkløseste af alle Dyder ganske vel taaler Billedet af den
beskedne Primula hvis rene Sødme er den Honning, hvoraf Vaa
ren lever i sine første Glædesdage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
