Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 Artikler og småstykker
flere Planer igjennem andre Veje end Præsterne og Byrepræ
sentationerne bør formeentlig iværksættes. Og hertil mene vi,
at Kirkesangerne, der, som Saadanne og som Skoleholdere og
igjennem sine Kolleger Skoleholderne, staa i den nærmeste Be
rørelse med Almuemasserne, og netop med de Dele af dem,
som kun have de smaae, men talrige, Bække at yde til den
store Aae, kunne benyttes imod en vis Procentogodtgjørelse for
det kontante Beløb, de maatte indsende. Lensmændene holde
vi ogsaa for tjenlige og villige Midler til at naae vort National
meed, som langtfra er fuldbyrdet med hiint Kjøb. De militære
Afdelinger staa saa isolerede og have en saa velorganiseret
Kommunikation inden sig, at de ogsaa burde forsynes med Pla
ner. Idetmindste kjende vi til det Tilfælde, at en Korpschef
undslog sig for at tegne sig paa Præstens Liste, fordi han ven
tede Liste tilsendt sit Korps. Og igjennem de militære Expedi
tioner vises saamegen Liberalitet ved diverse Forsendelser, at
man ikke bør omtvivle, at denne vil møde den samme. Det er
heller ikke trukket efter Haarene, om Generaladjutanten — der,
efter sin Advokats Sigende i den Roosenske Sag, er saa god
Patriot som Nogen — ræsonnerede sig til, at en Forsendelse af
Planer til alle Armeens Afdelinger vilde være en Slags Embeds
pligt, ved nemlig at betragte Nationalmindet paa Eidsvoll som
det sande Centrum i Norges Nationalforsvar, hvorom der nu
skrives og røstes saameget. Paa det skal Armeens Hovedbanner
engang med Guds og Folkets Hjælp vaje. Med Folkets? Ja et
Folk ere vi; men desværre ikke eet Folk; thi en ond Aand (for
ikke at sige Fanden) er kommen imellem, og har udmærket sig
Nogle imellem de Andre, i Folket et Folk, som hader Folket i
Gjerning og Ord, og sætter sine Høvdingers Storhed, Selvs
tændighed og Uafhængighed" i at gjøre dette saa tilgagns
üblueligen, at intet andet Folk end det søndrede vilde taale det.
Og denne Fraktions Høvdinger ville intet Nationalminde; de
ville det ned i Grunden, og dens Ypperste have sagt, at Natio
nen har Intet at være stolt og glad af uden af det Brød, som
falder den i Munden, og den Fred, som tilsteder det at æde det
uforstyrret. Men det er dog godt, at i Punktet om National
mindet er det kun Høvdingerne og Enkelte, hvis Samvittighed
tvinges af en vældig Frygt (der i en isoleret Nation ikke vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
