Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 141
kunne have Sted), som holde Stand. I det Punkt forlades deres
Geleder. Det er ligesom om de saae den allerede langtifra —
somom de om Guldkalven dandsende Israeliter allerede langt
ifra saae Toppen af den ledende Jehovah-Søile i Ørkenens
Horizont, og tyede den imøde. Kun Præsterne staae tilbage ved
Kalven, endnu haardnakkede, mens Luften alt knittrer af . . .
. . Sqvalder er det altsammen, at Mindet ikke skal op —
nogle Faaes skjønt Mægtiges, dog afmægtige Protestationer
imod Nationens Vilje, som til dette Meed og i Mindet (og dette
er netop dets skjønneste Hensigt og Virkning) forener alle sine
Viljer paa hine nær. Men hertil behøves Kommunikation i et
saa adspredt Folk; og derfor tro vi, at Kommitteen bør ansøge
om Portofrihed. Det er ikke Nationens Vilje at beskatte en
saadan Sag. En Ansøgning derom var det ogsaa i anden Hen
seende godt at prøve. Og naar Alle forene sig til at virke for
Sagen, eller endnu for maaskee, naar den møder uretfærdig
Modgang, da vil man maaskee see, at heller ikke de norske
Qvinder staae tilbage; men at rundtom Borgerinder fremstaae
og opfordre sine Medsøstre til at berøve sig selv et overflødigt
Smykke for dermed at forøge Fædrelandets Æres Glands, der
skal forevige sig i Nationalmindet. De ere jo Mødre og Kjære
ster og Søstre til dem, som skulle reise og forsvare det og —
Det, det betyder?
— Vort medborgerlige Samliv er kun vant til faae Sving
ninger udenfor det Hverdagslige. To af de Aandens Kilder,
som ellers give Livet inden et frit og selvstændigt Folk, der
føler denne sin Stilling, den lifligste Vederqvægelse og det
raskeste Omløb, nemlig Skjønkunstens i alle dens Retninger som
national, som national Poesi, Musik eller Maleri, og Veltalen
heden udenfor den embedsmæssige, — netop disse to ere, til
Forundring for enhver Sjel, som bevare nogen Friskhed under
al denne Tørhed, tilstoppede hos os. En — nei, ikke en politisk
Tale, men et frit medborgerligt Ord talt til en offentlig For
samling af Borgere af en Patriot, og tilmed en Præst i Spidsen
for sine meddeputerede Sognemænd i Anledning af Overræk
kelsen af et nationalhistorisk Maleri af en national Kunstner —
Gudbevares, dette er jo noget usædvanligt og altsaa noget for
færdeligt; og dog er det hændt, og hændte igaar. Men Os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
