Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 Artikler og småstykker
her skal tages, hedder ikke Smøring" men Smørjing." Og
hvorfor? Jo fordi det udelukkende tilhører Bønderne. Kun de
trænge til at smøre eller smørje, og saaledes have de Ret til
at see det Ord, som udtrykker en af deres ejendommelige Pla
ger, saaledes skrevet som de bruge og forstaae det. Det samme
er Tilfælde med Ordet Løjsning," som ogsaa betyder det
Samme. Og da Folk for længe siden har gjort opmærksom paa
hvad det vil sige og at denne gamle nationale Skik endnu ikke
ganske er gaaen af Brug, saa forstaae vi vel ogsaa hvad Smørj
ing" vil sige.
Der gives Folk, som troe, at en Kaptein ikke kan leve uden
Smørjing. Men det er vitterligt, at Smørjingen er tågen af og
Kapteinerne til. Den Mening kan altsaa ikke holde Stik. Vor
Kaptein var derimod overbeviist om dens Rigtighed; og intet
gjør heller klogere end et langt praktisk Liv.
Praktisk havde det været, fordi det siden Han blev Kaptein,
idelig havde været opoffret til at bøde paa den stedmoderlige
Behandling, han troede Standen leed fra Statens Side, og kort
havde det heller ikke været, dersom man vil regne de 21 Lieute
nantsaar med, som han havde tilbragt i Garnison og som Pre
mierlieutenant paa Landet. Men af disse var der kun tilbage
Mindet af to Kammeratnavne, en aldeles paalidelig, behagelig
Erindring af Prisen paa Kjøbmand N. N.s Kognak, diverse andet
Hukommelses-Raskeri, dog uden nogen Orden, lidt Stranguri og
visse hæmorrhoidiske Uleiligheder. Underligt skulde det dog
være, om Kapteinens Knebelsbart og Maaden at stritte den op
paa (og dette var ingen uvigtig Akt i hans Liv) ikke skulde
være den samme. Idetmindste var den ligesaa stor, rød og snoet
som den Tid var Mode i Garnisonen, nemlig som et Antilope
horn, hvorved Ansigtet fik noget frygteligt bestandigt-smilende.
Hine Aar faae vel tages med, og saaledes faae vi en gammel
agtig Krigsmand ud, som fordrer Respekt og det ikke saa liden.
Men ak! at en saadan Krigsmand ikke skulde kunne bestaae
sig for en Smørkugle, en Enkelt- eller Dobbelt-Pundinger af
Smør i
At falde i Smør, kan lade sig høre; men for Smør? Ja saa
lader sig ræsonere af Den, der ikke veed hvor farligt Skyts det
er for en fattig Mand eller hvad Virkning det kan have paa En,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
