Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 261
der aldrig faaer nok Smør. Desuden er Smør altid saa godt som
Penge, og ligesaagodt som Smør kan man tåge Koen, hvorfra
Smørret kommer, og ligesaa godt som hvad det er kan man tåge
Penge og omvendt. Kapteinen var aldrig urimelig. Han tog
altid først Hensyn til Andres Leilighed; thi til sin egen havde
han eengang for alle forlængst taget det primitive og siden urok
keligt befundne, at Alt kunde være nyttigt og Intet maatte for
smaaes. Behøver ikke en Mand paa Landet Kalve, Grise, Sauer,
Veed, Sæletøi, Hesteskoe og tusinde andre Ting? Bagateller!
kan en velstaaende Gut paa sine 70 Tommer slippe bort fra
Geledet paa bare Hesteskoe? Med Sølvnagler i kanskee, og
Kalven og Sauen maa have noget om Halsen.
Men hvorledes kunde Kapteinen have sit Kompagni fuldtal
ligt? Ei, hvem faaer flere Unger end fattige Folk? og dem har
man da nok af. Bygden havde mange Konditionerede, og disse
havde mange opvoxne Sønner, som efter Loven skulde have
været „tagne." Men hvem kunde tænke paa sligt? Præst, Pro
kurator, Kapteinen selv, Proprietariusserne, Lensmanden havde
hver sine dagdrivende Slamper paa Gaarden. Men at see disse
under Musketten? Gudbevar’s! De reiste til Tegningerne i sine
Karioler og tilhest, for at spille Kort ovenpaa, og til Mønstrin
gerne baade for den og anden Fornøielses Skyld. Og naar de
Konditioneredes Sønner — ofte Folk, som de velstaaende Bøn
der kunde oversee — skulde blive fri for Tjenesten, fordi de
skulde holdes for gode dertil, saa holde disse Bønder ogsaa sine
for gode dertil. En Postkarls, Færgemands eller Skydsskaffers
lave Betjening var lidt efter lidt bleven ærefuldere, og virkelig
ogsaa beqvemmere siden det ikke var vanskeligt at faae en eller
anden Slusk af en Træl til at fungere. Og saaledes kom Kap
teinens Geled til at bestaae af prægtig Kanonføde.
Kapteinen var meget anseet i Bygden, som — Himlen skee
Tak, at der dog ere nogle igjen! — ikke var af de fordærvede,
hvor Bonden vil holde sig til Loven og forresten give efter sit
Hjertelag. Han elskede sit Fædreland oprigtigen; thi Danmark
foragtede han og Sverrig var han mindre blid paa, og noget
maatte han dog elske. Jeg er, Djævelen knuse mig! en oprigtig
norsk Gut af de Gamle!" plejede ogsaa Kapteinen at sige. Han
bandede ogsaa forfærdeligt, undtagen naar hans Frue havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
