Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker266
ikke skal see Skyggerne af sine Offere, af dem, som han drev
til at give Døden det Eneste, han levnede. Hans Fløjelsgardiner
ere ikke saa langtnedhængende, saa fyldige og bløde, forat de
skulle dæmpe denne Lyd af Høstnattevinden i Træerne der
udenfor, som ligner saameget Suk i sine stødvise Tag, og Hylen,
naar den er mere vedholdende — jeg mener den Sukken og
Hylen, som saa ofte (de dumme Folk!) fulgte paa hans ikke
barskt udtalte, men uforanderlige: ffNei, jeg kan sgu ikke!"
Skulde han have fornummet noget Saadant, maatte han jo havt
Fantasi eller Anfægtelser af Samvittigheden. Men ingen af
Delene, og overalt Samvittighed mindst. Den havde han ikke;
og han fandt sig vel derved — idetmindste langt bedre end dem,
der have formeget deraf. Thi intet gjør Livet surere- Han
manglede den, ikke fordi han havde qvalt den, men fordi han
aldrig havde havt den.
Engang dog — det var en Aften efter en Udkastelsesforret
ning, som Fogden selv sagde, han aldrig havde holdt Mage til,
og hvor Kjærring og Unger havde skreget noget græsseligt, idet
hun førte sine Syv ud, mens hun bar ved sit Bryst den Ottende,
som var død under Forretningen af Krampe i den almindelige
Skrigen. — Engang dog, men ogsaa kun eengang, og det gik
over som en Opstødelse — dengang nemlig, havde han dog, da
han reiste alene hjem og følte sig noget flau i Maven, en Slags
Anfægtelse af Noget, der lignede en Slags Samvittighed. Tem
melig uvilkaarligt, ligesom et Lys pludseligt falder paa en mørk
Væg, tegnede nemlig det Spørgsmaal sig i hans Indre: men har
jeg da nogen Samvittighed?" Det blev übesvaret, og, som sagt,
det gik over som Hikke. Det blev übesvaret, thi ved den løseste
Eftertanke fandt Han, at det blot var udsprunget af Erindringen
om hvad Fogden havde sagt og om at han er en Skurk, paa
hvem et saadant Spørgsmaal nok kunde passe. I næste Sekund
var hans Tanker: Djævelen i denne Kariol, som Peer Peersen
gav mig for de 14 Dages Henstand! saa støder den." Og i
næste derefter (just som et Stjerneskud faldt) : Gid den Gaard
der var min!" Og i næste derefter igjen: Der tør vel blive
Raad dertil — bi lidt!" Men han biede ikke. Kariolen med
den skrækkelige Væske i foer afsted gjennem Mark og Skov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
