Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 267
t
Men intet Skud faldt bag de nathyllede Stammer, ingen stor
mørk Skikkelse med et blegt fortvivlet Ansigt traadte frem,
greb Hesten i Tøjlen og —
Næste Morgen laae ikke Blodsugeren med knust Hjerneskal
i sin Seng. Thi Gud er langmodig d. e. Ulykken er sløv og
Trældom hundartet af Gemyt. Men med en smuk lille blommet
Morgenkalot sidder Blodsugeren ved sin Pult over den aabnede
Væske, overregner Gaarsdagens Gevindst, og udkaarer sig af
sine Lister et nyt Offer for Dagen. Chokoladen dufter ved hans
Side, blaae venlige Kanasterskyer ombølge ham, Taffeluhret
pikker roligt som hans Hjerte. Endnu togange rundt Langvise
ren, saa er Forretningstimen. Han reiser sig, putter Protokollen
under Armen og — i samme Stund seer nogle Gader længer
henne et jammerfuldt Ansigt udåd en Dør. Det spørger: kom
mer Han?
Jeg maa ellers oprigtigt tilstaae, at en Mand som Blodsuge
ren kan fristes til at holde sig selv for en brav Mand, naar
han ikke mærker andet end Agtelse for sig hos alle Andre end
de Stympere, som med alt sit Habengut ligge i hiin sorte Læder
væske. Eller skal man selv være den Første til at holde sig
for slet?
En Usæd, som anretter mere Ulykke i Samfundet, end de, der
gjøre sig skyldige deri, troe, nemlig den Svaghed, i det Selska
belige at vise Skurke (NB. De, der have Raad til at være med)
de være det i menneskelig, borgerlig eller politisk Henseende,
den samme Høflighed, som Mennesker, om hvem man intet ondt
veed, bidrog meget til at bestyrke vor Mand i hans Mangel paa
Selverkjendelse. Foragten viste sig ikke imod ham som et Mo
ralitetens Korrektiv. Han blev hådet og frygtet, men af Folk,
der vaandede sig under hans Greb. Af Andre blev han ikke,
naar han viste sig i Selskab, behandlet som Fiirbenen, man
jager med Foragt ind i sit Hul, eller som Snogen, som man
søger at knuse saasnart den viser sig for at drikke lidt Solskin.
Nei, nei, denne moralske Krokodil blev klappet og strøgen til
han faldt i sin Sjelesøvn, denne giftige Hugorm blev behandlet
af blødhjertede Damer som et Silkebaand, de gjerne gad have
om Livet, og af agtværdige Herrer som et vatret Ordensbaand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
