Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 Artikler og småstykker
for hvilket Hatten maa stryges. Præsten var hans aabenbare
Ven; og hans naturlige Ræsonnement var da: hvorledes kan jeg
da — posito — være Skurk? Foged og Dommer vare Hæders
mænd begge, kjendte ham bedre end han kjendte sig selv, og
fra dem havde han Attest paa at han baade var saa flink og
retskaffen en Mand, som Nogen kunde forlange; og hans natur
lige Ræsonnement var da, at det var en Tremarksløgn, om No
gen vovede at sige han alligevel var en Skurk. Rundt om sig
saae han Folk, der ikke var likere, og dog ikke bleve behand
lede som Fiirben eller Slanger. Hvorledes kunde han da være
en Skurk? Han var istand til at tåge Tremarksdom over sig
selv, om han virkelig kunde lade slig Tanke falde sig ind. Og
vee, om nogen Anden nærede den, og udtalte den! Han havde
en Prokurator ved Haanden, som i enhver saadan Sag forsva
rede sin egen.
Ærekjær var altsaa Blodsugeren, og det er en Dyd. Det var
blevet ham en Nødvendighed, siden hans Affærer bestandigt
udvidede sig; og han havde Ret til at være det, siden han var
en Engel imod Prokuratoren. Denne — o Retfærdighed!
Men hvorfor forjog man Satan fra Jorden før Vinger
vare voxede ud over de svovelgule Skuldre paa Den, der kunde
erstatte ham, naar han blot kunde flytte sig selv med Tanken?
Idag er han kanskee i Kirke (thi det hører ogsaa til). Og
kanskee i Blodsugerens Stol (thi det hører ogsaa til). En Bas
og en Tenor blande sig i Menighedens Sang . . De To synge
noksaa peent sammen
0 GudI du vil, at Kjærlighed
skal hver min Daad oplive" o. s. v.
Men ingen Gysen løber igjennem Menigheden, Klokkeren kom
mer ikke af Koncepterne, Orgelets Tangenter blive ikke übe
vægelige under Organistens Fingre, mens dets høie Malmpiber
og Basunerne af sig selv begynde at intimere Dommedags
choralen, og de høje Hvælvinger styrte ikke sammen.
Thi Gud er langmodig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
