Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 Artikler og småstykker
med det øvrige lidende Europas Befrielsestime ogsaa dets vil
slaae. I Tillid til at vore Læsere dele Følelser med os for det
ulykkelige Folk meddele vi nogle Træk af dets Lidelser og
Heltemod, saaledes som de ere udkastede i en Polakindes
Mindeskrivt over den polske Revolution og Befrielseskamp.
[Her følger forskjellige meddelelser fra frihetskampen i Polen.]
FIGURER
Statsborgeren 7. des. 1837.
X. Zobolam. Prokuratoren.
11.
Der kom ingen Bøn mere over den ulykkelige Ayannas
Læber. Saameget havde den gamle Verdensmands Viisdom be
virket, at hun troede enhver Bøn var forgjæves. Der var i
hendes Tanker en Magt, en Vilje, bøjet under sin egen Forud
bestemmelse, men ingen Barmhjertighed mere. Hvorfor da bede?
Hun bad ikke engang under Fødselens Smerter; men med Hjobs
Fortvivlelse i sit Hjerte bandede hun dog ikke som han sit
Ophav — ikke just fordi det efter en saa trøstløs Tro vilde
være nogen utilgivelig Formastelse, men fordi det ligesaalidet
vilde nytte. Dette er Fortvivlelse — den, hvis frommeste Ord
er de hellige, men næsten gudsbespottelige: min Gud! min
Gud! hvi haver du forladt mig?"
Bukker man ikke under for en saadan Troesomvæltning i sit
Indre, følger der med den en overspændt Fornemmelse af Kraft,
en krampagtig Sjelsstyrke, en stolt, følesløs Energi, som finder
et selvbedragersk Behag i at isolere sig og at see sig overladt
til sig selv. En overvægtig Ulykke frembringer denne Karak
teer af de blødeste og mest sværmeriske Gemytter, naar de
overstaae de første Knusninger og blive vante til Lidelsen. En
haard livløs Skorpe overdrager Saarene; men der er Øjeblikke,
hvori den brister af sig selv, saa Blodet pibler frem. Det er en
lis, som pludselig ved en uventet Temperaturvexel smelter uden
Sol, før Vaaren er kommen, under den endnu stedse graa og
vinterlige Himmel. I disse Træk er Ayannas Sindstilstand
skildret. Hun, den bløde og rene Sjel, havde af Kjærlighed til
sit Barn rustet sig imod Verden og besluttet, til Fordeel for dette,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
